Amerikanere må igen rejse til Cuba - og det skal gøres muligt at overføre mindre beløb til landet.
Det er et par af de tiltag, som den amerikanske præsident Obama nu tillader i et forsøg på normalisere kontakten med Cuba.
Handelsblokaden, som præsident Kennedy indførte mod Cuba i starten af 60'erne er stadig aktiv - men den nye politik skal gøre det muligt for privatpersoner og religiøse organisationer at rejse til landet.
Det oplyser BBC.
Formålet med den nye politik er at øge de personlige relationer til Cuba for på den måde at lægge pres på styret.
Beslutningen om opblødningen er den største kursændring i forhold til landet de sidste 11 år.
Den mødes dog af hård kritik blandt de konservative i landet.
De mener ikke, at Obamas politik forholder sig til, at Cuba har politiske fanger, siger de.
Kilde: BBC