Januar er år efter år den måned, hvor vi køber de sundeste fødevarer. Måske fordi mange lige har lavet et nytårsforsæt om en sundere livsstil.
Men forskning fra Københavns Universitet viser, at vi hurtigt falder tilbage til de gamle vaner og resten af året køber mindre sundt.
- Folk køber absolut sundest ind i januar, hvorefter det så gradvist bliver mindre og mindre sundt, indtil det ultimative kollaps med julefrokoster og søde sager i december.
- Og så starter det hele forfra i januar året efter, siger ph.d. Carl-Emil Pless, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Undersøgelsen bygger på data fra 2500 danske husholdninger, der har rapporteret cirka ni millioner køb fra 2015 til 2020.
I detailkoncernen Coop kan analysechef Lars Aarup se samme tendens år efter år.
- Det er helt sikkert et billede, vi kan bekræfte. I januar spiser vi meget mere kål og grønt, end vi gør i december.
- Allerede når vi når hen til påske, begynder vi at se en tilbagevenden til de gamle vaner, siger han.
En af årsagerne til, at det kan være svært at efterleve et nytårsforsæt, er ifølge en forsker en indre kamp mellem to personligheder i os.
Den ene er fornuftig og tænker langsigtet, mens den anden er impulsiv og helst vil leve i nuet.
- Vi har det "langsigtede jeg", som er det, der taler, når man laver sit nytårsforsæt, forklarer lektor Sinne Smed, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Hun er økonom og forsker i forbrugeradfærd.
- Det langsigtede jeg er rationelt og kan for eksempel udtrykke et ønske om at ville spise sundere i en nær fremtid.
- Det "kortsigtede jeg" er det, der taler, når vi så står og skal afsted i fitnesscentret en kold og mørk mandag eftermiddag, men ender med at smide os på sofaen, fordi det virker rarest her og nu.
Den gode nyhed er ifølge forskeren, at man kan træne sig til en bedre selvkontrol, så chancen for at holde nytårsforsættet bliver større.
Det handler ifølge forskeren om at bruge forskellige metoder, der forpligter til at følge målet.
Man kan eksempelvis fortælle om sit nytårsforsæt til andre og lave faste aftaler med en træningsmakker.
Man kan også gå mere drastisk til værks og sætte penge på spil, lyder det.
- Det kan også være en økonomisk omkostning, hvor du betaler penge til en ven hver måned, som enten giver dig pengene retur, hvis du holder dit nytårsforsæt, eller donerer dem til velgørenhed, hvis du fejler, siger Sinne Smed.
/ritzau/