Lyden af geværskud rungede i gaderne, mens titusinder af Hamas-folk fredag samledes i Gaza By for høre den palæstinensiske premierminister beskylde rivalerne i Fatah-bevægelsen for at forsøge at slå ham ihjel, rapporterer BBC.
Samtidig brød kampe mellem de palæstinensiske grupper ud i byen Ramallah på Vestbredden. Palæstinensiske sikkerhedsstyrker, der er loyale over for præsident Abbas fra Fatah, skød mod demonstrerende Hamas-tilhængere. Mindst 32 mennesker blev såret.
Hamas beskylder Fatah-medlemmet Mohammed Dahlan for at have givet ordren til attentatet mod den palæstinensiske premierminister, Ismael Haniya, natten til fredag.
Premierministerens kortege blev angrebet ved checkpunktet Rafah på grænsen mellem Gaza og Egypten. Ved angrebet mistede en bodyguard mistede livet, og fem blev såret. Blandt de sårede var premierministerens søn, som blev ramt af skud i ansigtet.
Forud for skudvekslingen havde premierministeren ventet i næsten otte timer på at få lov til at krydse grænsen. Israelerne ville ikke lade ham komme ind i Gaza. De mente, at de omkring 200 millioner kroner, han medbragte, var iranske donationer, som skulle finansiere terroraktioner. Det endte med, at Haniya måtte efterlade de mange penge på den egyptiske side af grænsen.
Dahlan, der er tidligere sikkerhedsminister og en af Hamas? hårdeste kritikere, har endnu ikke kommenteret anklagen mod ham.