Bankerne oplever i stigende omfang, at intetanende kunder får lænset deres konti, selv om de på intet tidspunkt har fået afluret pinkoden, har handlet med et fupfirma på nettet eller er kommet til at aktivere et fuplink på en snydemail, skriver Politiken.
For de fleste forbrugere har efterhånden lagt så mange data ud på nettet, at kriminelle hackere – typisk via legale netbutikker – kan finde vej til forbrugernes dankort og digitale bankbøger.
- Du kan sidde med dit kort i lommen, men fordi du en gang har brugt det til en handel på internettet, og dine data er kommet i hænderne på de forkerte mennesker, så går det galt. Dermed er vi er alle potentielle ofre for netsvindel, uanset hvor meget vi passer på, siger Sune Gabelgaard, senioranalytiker og ekspert i svindelbekæmpelse hos Danske Bank, til Politiken. Han ser den type netsvindel som den aktuelt mest udbredte og foruroligende.
Sidste år registrerede Danske Bank næsten 18.000 sager, hvor kunderne bad banken erstatte deres tab på netsvindel. En stor del af sagerne er netop de såkaldte datalæk-sager, hvor forbrugernes konto- og kortoplysninger bliver misbrugt, uden at kunderne selv har ’dummet sig’ eller er gået i en digital fælde.
Ofte er forklaringen, at webbutikkernes systemer har genereret en læk eller er blevet hacket af kriminelle. Tendensen bliver bekræftet af Nordens største udbyder af betalingskort- og informationssystemer, Nets:
- I tre fjerdedele af de sager, vi ser, skyldes svindelen, at butikkerne eller deres underleverandører har fået lækket eller stjålet data, siger Kasper Koch Kristensen, vicedirektør for misbrugsbekæmpelse i Nets, der dog ikke kan sætte præcise tal på udviklingen.
Politiken