Den 17. juni er Islands nationaldag, og i år markerer datoen samtidig 75-årsdagen for løsrivelsen fra Danmark i 1944.
Men den nationaldag, som de i alt knap 340.000 islændinge mandag kan fejre, er en dag, som på mange måder har ændret sig siden begyndelsen.
Det forklarer islandske Gottskálk Jensson, lektor ved Københavns Universitet, som de seneste ti år har boet i Danmark.
- At Island blev til en republik, var jo en drøm, som man havde haft i lang tid. Selvstændighed for Island er en enormt vigtig sag, siger Jensson, som flere gange om året besøger Island.
- Men den tunge, nationalistiske stemning, som var der i begyndelsen, er der ikke længere.
- I dag er der festligheder for børn og bal om aftenen. Familier kalder dagen for ballondagen, og selvfølgelig marcherer man også med flag. Men det er i høj grad børnenes og de unges dag.
I 1800-tallet var den islandske nationalistiske bevægelse ledet af Jón Sigurðsson.
Nationaldagen er placeret på samme dag som Sigurðssons fødselsdag.
De senere år har man dog forsøgt at ændre den alvorstunge tilgang til dagen, mener lektoren.
- Opgøret med nationalismen tog for alvor fart i 1980'erne, og i dag er nationalismen trådt i baggrunden. Det skyldes nok både det opgør, man har taget, og at man ikke fornemmer nogen trussel mod islandsk selvstændighed længere.
- Dagen bliver i dag ikke brugt på samme måde til at markere holdninger, forklarer Gottskálk Jensson.
De første skridt til selvstændighed blev taget allerede i 1918, da Island fik status som suveræn stat - dog fortsat i personalunion med Danmark.
Og i 1944 besluttede Island at ophæve personalunionen og udråbe republikken Island.
Historiker og museumsleder Søren Mentz, der har skrevet flere bøger om sagaøen, mener fortsat, at dagen har en vis betydning i Island.
- Unge nationer har en større historiebevidsthed, og man husker sine mærkedage mere intenst, end man gør i Danmark, siger han.
Og Gottskálk Jensson anerkender da også dagens betydning for landet.
Han mener fortsat, at der er mange bånd mellem Danmark og Island og et godt forhold de to lande imellem.
Men for unge islændinge er det knap så definerende som tidligere, påpeger han.
- Island ser sig selv som et selvstændigt rige i en stor verden. Islandske studerende rejser til USA, Canada, England, Skotland, Frankrig og Tyskland, så Island har et meget mere indviklet forhold til omverdenen i dag end før selvstændigheden, siger den islandske lektor.
/ritzau/