Da højskolesangen "Den danske sang er en ung blond pige" blev sunget som morgensang i forbindelse med et internt møde på handelshøjskolen CBS i København, følte en kvindelig, brun forsker sig ikke inkluderet.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Sagen har ført til diskussioner på instituttet og er siden endt på ledelsesplan, hvor den krænkede underviser har fået en undskyldning.
Episoden fandt sted for godt et år siden, men i dag er Mads Mordhorst, viceinstitutleder på CBS’ Department of Management, Politics and Philosophy, glad for, at den fandt sted.
- Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter. Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau, siger Mads Mordhorst.
Artiklen fortsætter under afstemningen
Da episoden fandt sted var han gruppeleder og den person, der gav den ansatte en undskyldning. Han mener, at det var fint at synge morgensang, men ærgrer sig over sangvalget.
- Men nogen har så, uden bagtanke, udtaget en sang med et ordvalg, som en, der er dansker med en anden etnisk baggrund, føler sig stødt over, siger han.
- Personligt tog jeg en samtale med hende, hvor jeg bakkede hende op og roste hende for det mod, hun viste ved som postdoc at reagere i en forsamling med professorer og andre, der var højere i hierarkiet.
Han vurderer, at sangen ikke længere vil bliver sunget på instituttet, da det vil virke som en provokation.
Ikke alle deler dog viceinstitutlederens syn på sagen. Heriblandt Ole Thyssen, professor emeritus ved CBS, som også var til stede ved episoden.
- Den ansatte påtalte efterfølgende, at hun følte sig holdt udenfor. Jeg må sige, at jeg synes, der var tale om en overreaktion. Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Men de nye principper er jo, at hvis man subjektivt føler sig krænket, så er man krænket.
/ritzau/
"Den danske sang er en ung blond pige" er lavet på digtet af samme navn af Kai Hoffmann i 1924 og fik sin melodi af den danske komponist Carl Nielsen i 1926.
Læs teksten til sangen her:
Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.
Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde om,
hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.
Kilder: Det Kongelige Bibliotek, DR.