Mor Kathy og søster Nicky besøgte tirsdag Paris Hilton i fængslet. Og det var en skræmmende oplevelse, synes de begge.
- Det er hårdt. Vi kan kun besøge hende en time om ugen. En halv time om søndagen og en halv time om tirsdagen, udtaler Kathy Hilton i et interview med PEOPLE Magazine.
Paris søster, Nicky, synes, at fængslet minder fuldstændig om det, man ser på film.
- Det er sørgeligt. Fuldstændig som i filmene. Skillevægge af glas, orange fangedragter. Alt, fortæller Nicky Hilton, som ifølge sin mor har måtte kæmpe meget for ikke at græde, da de besøgte Paris.
Men Nicky er mest irriteret over, at folk siger, Paris sidder i fængsel for at kørt beruset.
- Hun er ikke i fængsel for det. Det er en stor misforståelse. Hun sidder i fængsel for at kørt efter at have fået frakendt kørekortet midlertidigt. Præcis som anklagerens kone. Hun fik bare kun en bøde på 186 dollar, siger Nicky i interviewet.
Anklageren i Paris Hiltons retssag Rocky Delgadillos kone fik nemlig en bøde for to år siden, hvor hun også kørte uden kørekort. Hun havde fået det frakendt midlertidigt, men modtog blot en bøde som straf.
Og det hidser familien Hilton op. Men de vil ikke - efter Paris eget ønske - kæmpe for at få nedsat hendes fængselsstraf, som kan ende tidligst 25. juni.
- Der er ingen mulighed for appel. Men jeg håber, at dette vil ændre på forholdene for de mennesker, der sidder i fængsel. Det er det positive. Jeg har altid troet på, at hvor der er negativt, er der også positivt. Og jeg tror på, at alle skal behandles ens. Fængslerne mangler penge, og det er meget sørgeligt at se, hvad der sker derinde. Men Paris siger selv, at nu tager hun sin straf, og så vil hun få det bedste ud af det. Og der er altid en mening med tingene, siger Kathy Hilton.