Stille har der sjældent været omkring Ritt Bjerregaard.
Sådan startede Politiken sin fødselsdagsomtale ved 80-året for den nu afdøde politiker.
I politik er det en gylden regel, at en toppolitiker skal vælge sine kampe med omhu. Ritt Bjerregaard synes at have valgt at tage dem alle - også dem, der kan virke unødvendige.
Hun er berygtet for de mange opgør, hun har taget. Med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede og cigarrygende verden hun mødte i Folketinget.
Socialdemokraten har i sin politiske karriere prøvet det meste, både i international og hjemlig politik.
Hun har været menigt medlem af Folketinget samt haft poster som minister og EU-kommissær for senere at vende tilbage til hjemlig politik igen, blandt andet som overborgmester i København frem til 2010.
Bjerregaard voksede op i et hårdt miljø på Vesterbro i København i en kærlig familie, hvor hun var tættere på sin far end på sin mor. Far var snedker og kommunist, mens mor var hjemmegående.
Den læreruddannede Bjerregaard kom i Folketinget i 1971. Kun to år efter var hun med sine 32 år dengang den yngste kvinde nogensinde til at indtage et ministerium, da hun blev undervisningsminister. En drømmepost.
Ritt Bjerregaard stoppede aldrig med at blande sig i politik, selv om hun i de sidste år kæmpede mod uhelbredelig sygdom.
Senest kom hun i december 2022 med sin holdning til den brede midterregering, som hun i Politiken kaldte en nødvendighed. Her advarede S-koryfæet den nye regering mod at have nok i sig selv.
Også på ligestillingsområdet har Ritt Bjerregaard vedholdende markeret sig. Det blev dog de senere generationer med Sofie Linde i spidsen, der for alvor satte gang i den danske Metoo-bølge, som blandt andet førte til tidligere overborgmester i København Frank Jensens (S) afgang.
Her lød det fra Ritt Bjerregaard, at "vi gamle har levet med, at sådan gjorde mænd".
- Man kan slet ikke overvurdere, hvad den kan komme til at betyde for kvinder, ikke bare i politik, men i det hele taget, sagde hun i den forbindelse til DR.
Ritt, der har været landskendt kun på sit fornavn, har gennem tiden lagt øre til megen kritik og været hovedperson i flere skandalesager.
Det gælder for eksempel sagen om dyre overnatninger på Hotel Ritz i Paris. Den gav hende tilnavnet "champagnesocialist" og kostede hende jobbet.
Derfor er det sigende, at hun forblev en fremtrædende figur i Socialdemokratiet og i 1979 blev belønnet med socialministerposten. Men med en række initiativer for at gøre den sociale sektor mindre blev hun kritiseret af fagbevægelsen.
Som undervisningsminister var hun for rød, nu var hun for sort, og daværende statsminister Anker Jørgensen satte hende atter fra bestillingen i 1981.
Da Anker gik på pension, blev Ritt en håndfast gruppeformand og stærk miljøforkæmper i en speciel konstruktion, hvor Svend Auken blev partiets formand.
Men så kom der en ny alvorlig sag, der kostede hende posten som gruppeformand, fordi hun insisterede på at beholde sin store københavnerlejlighed og skattefrie tillæg.
Også den sag blev senere droppet af myndighederne.
I 1994 gik turen så til Bruxelles, hvor Bjerregaard blev miljøkommissær i EU. Det blev til fire år på posten med et liv i EU's korridorer, som hun nådesløst beskrev i "Kommissærens Dagbog".
I over 50 år har Ritt Bjerregaard været gift med historikeren Søren Mørch. Hun elsker børn, men valgte i stedet politik, og hun har med sine diskussionsgrupper været et forbillede for mange unge kvinder.
I slutningen af 1980'erne købte Bjerregaard og Mørch en æbleplantage på Midtsjælland. Plantagen er solgt, men kærligheden til frugten varede ved.
Derfor efterlader Ritt Bjerregaard sig ikke kun et stærkt politisk eftermæle, men også en æblesort opkaldt efter sig.
Stille har der altså sjældent været omkring Ritt Bjerregaard.
Det blev der dog lørdag, da hun sov ind i sit hjem på Østerbro i København. Hun blev 81 år efter at have kæmpet mod kræften siden 2015.
/ritzau/