I Skotland bliver bind og tamponer fra mandag gratis for dem, der har brug for det.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Skotland var det første land i verden til at indføre en sådan lov ved en enstemmig afstemning i parlamentet i 2020.
Dermed bliver det lovpligtigt for eksempelvis skoler at udbyde hygiejneprodukter til "alle, som har brug for det".
Det gælder nemlig, at der skal være fri adgang til bind og tamponer i offentlige bygninger.
Hygiejneprodukter er allerede frit tilgængelige for studerende og elever, men loven udvider den rettighed.
Fra den skotske førsteminister Nicola Sturgeon lyder det, at det er på tide med sådan et tiltag.
- Stolt af at have stemt for den første banebrydende lovgivning, som gør Skotland til det første land i verden, der tilbyder gratis hygiejneprodukter til alle dem, der har brug for det, skriver hun på sit Twitter-profil ifølge AFP.
Den skotske lovgivning skabte ringe i vandet, der bredte sig helt til Danmark.
Her stillede Frie Grønne i 2021 ifølge Berlingske forslag om, at "alle menstruerende i Danmark har adgang til gratis menstruationsprodukter" inden udgangen af 2022.
Forslaget vakte dog ikke just begejstring i Folketinget.
Både Socialdemokratiet og De Radikale mente, at der var større ligestillingsproblematikker at tage fat på.
Desuden blev det påpeget, at Danmark har andre systemer for offentlig forsørgelse. Derfor er der ikke herhjemme samme behov for at gøre ting gratis.
- Der er forsørgelse på andre måder, hvor folk har mulighed for at prioritere sine midler, lød det fra Peter Hummelgaard (S), der dengang var ligestillingsminister, ifølge Berlingske.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.