Antallet af svin i de danske stalde er faldet markant i løbet af det sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra juli.
Således er bestanden af svin faldet med knap en million, svarende til 7,5 procent. Det betyder, at den samlede svinebestand i Danmark nu er på 12,2 millioner.
Bestanden er faldet hos stort set alle typer af svin. De danske stalde huser 968.000 søer. Det er 7,9 procent færre end sidste år. Det største fald ses i antallet af andre drægtige søer, som faldt 8,7 procent til 548.000.
Derudover faldt bestanden med slagtersvin med 8,2 procent, mens antallet af pattegrise ved søerne er faldet med 9 procent siden sidste år.
Nedgangen skyldes ifølge Danmarks Statistik en dårlig økonomi i produktionen. Det har betydet, at flere svineproducenter har indskrænket deres besætninger. Andre har helt eller delvist lukket deres produktion.
De seneste tal fra heltidsbedrifterne med svineproduktion er fra 2021.
De viser, at driftsresultatet faldt fra at være på 2,6 millioner kroner i 2020 til at være 0,8 millioner kroner i 2021. Det skyldtes særligt de dalende salgspriser for smågrise og slagtersvin.
Her gjorde svinepestens indtog i Europa, at kiloprisen op svinekød faldt. I foråret 2019 lå svinenoteringen per kilo svinekød på 14,3 kroner, mens landmændene i februar i år fik 7,9 kroner for et kilo kød.
Generelt har der de sidste 20 år været en kraftig nedgang i den danske svineproduktion. I perioden 2001 til 2021 faldt antallet af bedrifter med svin med 80 procent.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.