Det statuerer et eksempel for fremtiden, når landsretten onsdag har idømt 67-årige Mourits Troldtoft 40 dages betinget fængsel samt frataget ham jagttegnet de næste to år.
Det mener biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi er glade for, at dommen slår fast, at der ikke er noget som helst, som siger nødværge, eller at det ikke var en ulv. Det er slået fast med syvtommersøm nu.
- Det vigtige for os er de fremadrettede og principielle konsekvenser. Det er ikke nogen meget hård dom, men den har dog statueret et eksempel, i forhold til at hvis man skyder en fredet art, så falder der en fængselsdom og en fratagelse af jagttegnet, siger han.
Mourits Troldtoft affyrede tre skud, mens han sad i sin Toyota Landcruiser. Han har i sagen nægtet sig skyldig i tiltalen. Han har sagt, at han antog dyret for at være en hund, muligvis med ulveblod i årene.
Ulven genindvandrede i 2012 til Danmark efter næsten 200 års fravær.
Siden da er der fundet spor efter adskillige ulve rundt omkring i Jylland. Aktuelt menes der at være fem voksne ulve og seks hvalpe.
Den et år gamle hunulv, der blev skudt 16. april 2018, var en af otte hvalpe fra det såkaldte Ulfborg-kobbel.
Bo Håkansson fortæller, at ulvebestanden fortsat er truet, men dog i vækst.
Derfor har drabet på den ene ulv nok ikke haft den store betydning for bestanden, men det er vigtigt, at dommen viser, at der er en konsekvens ved at skyde det fredede dyr, mener han.
- En enkelt ulv har nok ikke haft den store betydning. Men i øjeblikket er der fokus på, at der fem til syv ulve, som er forsvundet, som man ikke kan gøre rede for herhjemme.
- Der er grund til bekymring for, om de også kan være skudt, siger han.
Vestre Landsrets dom på 40 dages betinget fængsel er samme som i byretten, men landsretten skærper dommen ved at fratage Mourits Troldtoft jagttegnet og retten til at generhverve det de næste to år.
Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, er især tilfreds med frakendelsen af jagttegnet.
- Det ville slide på både jægernes og befolkningens retsfølelse, hvis man kan begå så grove faunaforbrydelser og samtidig fortsætte med at gå på jagt, udtaler han blandt andet i en skriftlig meddelelse.
Mourits Troldtofts forsvarer, Jan Schneider, har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt man vil søge Procesbevillingsnævnet for at få sagen prøvet ved Højesteret.
/ritzau/