Den vestlige militæralliance Nato har set flere og flere russiske hybridangreb, og de angreb kan ende med at overskride medlemmernes grænse for, hvad der er acceptabelt.
Det siger James Appathurai, som er Nato-generalsekretærens rådgiver for teknologiske udfordringer, til Sky News.
Derfor skal alliancens medlemslande overveje, hvordan de vil reagere på forskellige typer af angreb.
- Der er en reel udsigt til, at et af disse angreb fører til et betydeligt tabstal eller meget betydelig økonomisk skade, og i så fald ønsker vi ikke at være i en situation, hvor vi ikke har tænkt over, hvad vi gør som det næste, siger han til det britiske medie.
Hybrid krigsførelse kan eksempelvis være misinformation og propaganda. Men det kan også være metoder som cyberangreb og økonomisk pres - eller for eksempel spionage og sabotage.
Der er tale om angreb, som er designet til at ligge under grænsen for konventionel krig.
Natos artikel fem - den såkaldte musketered - fastslår, at et angreb på en allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.
Og Nato-diplomaten frygter, at Rusland vil overskride Nato-landenes artikel 5-grænse, uden at landene har gjort sig klart, hvad de vil gøre.
I løbet af de seneste år har antallet af hybride angreb allerede nået et niveau, som havde været "helt og aldeles uacceptabelt" for fem år siden, siger Nato-diplomaten.
Appathurai står i spidsen for en gruppe, som er ved at opdatere alliancens strategi for at forstå og imødegå hybridkrig. Det er et område, hvor trusselsbilledet har ændret sig markant.
Han nævner blandt andet brud på undersøiske kabler, som for nylig fik Nato til at melde ud, at alliancen vil øge sin militære tilstedeværelse i Østersøen.
Men der har ifølge diplomaten også været tale om brandangreb, planer om snigmord og anden sabotage.
Hvad angår såkaldte "kinetiske angreb" - som er direkte destruktive i modsætning til for eksempel informationskrig - har Nato set "dusinvis" af angreb eller op "mod 100 helt sikkert" siden starten på Ruslands krig i Ukraine i 2022, lyder det fra Appathurai.
Rusland har hyppigt langet ud efter Vesten på grund af militærstøtte til Ukraine og også afvist beskyldninger om blandt andet cyberangreb og snigmord. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har beskyldt Vesten for at føre hybridkrig via Ukraine.
/ritzau/