To lastbiler med Nato-forsyninger er blevet angrebet i det nordlige Pakistan, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Tidligt i morges angreb seks militante Taleban-krigere bevæbnet med rifler de to lastbiler. En chauffør blev dræbt og to andre såret.
"De militante startede skydningen fra en bakketop," forklarer en lokal embedsmand.
Nato folk fortæller, at Taleban-krigerne flygtede straks efter angrebet.
Tidligere på måneden angreb amerikanske dronefly højtstående folk fra Al Qaida og Taleban, og angrebet på Nato-lastbilerne kan være en hævnaktion, oplyser lokale myndigheder.
Der er 113.000 soldater under Nato-ledelse i det bjergrige land.