Nationalbanken tog under finanskrisen helt særlige forholdsregler i brug for at sikre, at Danske Bank bank ikke faldt fra hinanden. Det skete i dybeste hemmelighed, skriver Berlingske.
Var landets største bank skvattet sammen, kunne det have fået uoverskuelige konsekvenser for Danmarks økonomi.
På møder i 2008 og 2009, der hidtil har været holdt hemmelige, mellem Danske Banks daværende direktør Peter Straarup, bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen og Nationalbankens øverste ledelse lagde embedsmændene et betydeligt pres på banken.
Derudover oprettede man et særligt nødberedskab, der med få timers varsel kunne betale milliarder for Danske Banks lån i USA, hvis banken ikke selv kunne.
Beløbet var i princippet ubegrænset, skriver avisen.
Ingen andre danske pengeinstitutter fik en sådan behandling under finanskrisen, som tvang flere banker i knæ efteråret 2008.
Det fortæller en kilde med indsigt i forløbet, som ikke ønsker sit navn frem, til Berlingske.
- Havde det ikke været Danske Bank, så havde den jo nok ikke overlevet. Det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved. De fik jo særbehandling, fordi det var en systemisk bank, og der var jo ikke andre banker, der blev spændt det samme sikkerhedsnet ud under, siger kilden.
Nationalbanken har i en aktindsigt bekræftet over for Berlingske, at der fandt en række møder sted. Banken har afvist at give aktindsigt i referaterne fra møderne.
Danske Bank har ikke ønsket at kommentere sagen.
Banken var - og er fortsat - en kolos i forhold til den samlede danske økonomi.
Ved indgangen til 2008, året hvor den globale finanskrise brød ud, havde Danske Bank 1700 milliarder kroner ud at svømme i form af udlån. Det svarede til Danmarks bruttonationalprodukt.
Ifølge Berlingske er det "svært at gisne om, hvor tæt på kanten banken kom i de år". Det er også svært at komme med et bud på konsekvenserne af et krak.
- Men man kan roligt sige, at var Danske Bank faldet, ville det have været et jordskælv i det danske samfunds indre - ordet statsbankerot er blevet brugt af centrale kilder, skriver avisen.
Politikerne vil sikre landets største banker mod krak, der kan true samfundsøkonomien, og de politiske forhandlinger genoptages efter sommerferien.
/ritzau/