De unge festivaldeltagere på smatten i Roskilde bliver måske nødsaget til at opleve festivalen i noget mere sober tilstand end forventet. I hvert fald har politiet haft nogle uhyre store narko-fangster allerede inden, festivalen er gået i gang.
- Vi har beslaglagt temmelig meget i forhold til tidligere år, så det kan være, at vi allerede har fået fat i det meste, siger vagthavende betjent på Roskilde Festival, Bent Stavad Andersen.
Politiet har fanget pushere med hash, date-rape-piller og kokain.
Bent Stavad Andersen ved ikke, om der er usædvanligt meget narko i år, eller om politiet bare har været dygtige og heldige nok til at få fat i det som er.