Hvis folk dyrkede sex, som de surfer på nettet, ville lægerne vride hænderne af led af bekymring.
En ny undersøgelse som blandt andet Google og IBM har lavet, viser at 40 procent af internetbrugere surfer med en gammel udgave af deres browser. Det betyder, at de er særligt udsatte for virusser, netsvindlere og andet dårligdom.
Browsere bliver nemlig med jævne mellemrum opdateret, for at lukke eventuelle nye sikkerhedshuller, og gøre dem mere sikre.
Ni ud af ti sikkerhedshuller, som blev rapporteret i løbet af sidste år, skyldtes angreb på brugeres browsere.
Internetbrugere som bruger Microsoft Explorer burde bruge udgave 7.0, mens den nyeste udgave af Firefox hedder 3.0. Opera er en anden browser, som netop er kommet i en udgave, som hedder 9.51.