Det er tre år siden, at politiet med nye regler om vanvidskørsel fik mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer. Første år blev omkring 1000 biler beslaglagt, året efter blev yderligere 1000 taget, så tallet var oppe på 2000.
LÆS OGSÅ: Tårnhøj promille bag de fleste sigtelser for vanvidskørsel
Og i år er der så blevet taget yderligere 1000, så politiet har taget omkring 3000, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) er vanvidskørsel "foragt for fællesskabet og for menneskeliv". Han mener, at man på antallet af beslaglagte biler kan se, at stramningerne har været "helt nødvendige".
- Men vi er ikke i mål endnu. Det kræver også en adfærdsændring. Derfor håber jeg også, at reglerne har en afskrækkende effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, før de træder speederen i bund, sætter sig påvirkede ind i bilen eller på anden måde udsætter andre for fare med deres hensynsløse kørsel.
- Regeringen vil løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, siger han i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: FAKTA: Vanvidskørsel er hensynsløs og farlig kørsel
Mogens Kjærgaard Møller, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, er sikker på, at det har en afskrækkende effekt, at politiet kan beslaglægge biler.
Lige som det har en afskrækkende effekt, når der kommer stramninger på andre områder.
- Men det ændrer jo ikke på, at kriminaliteten i mange situationer er rimelig konstant, og for nogle mennesker er det der køretøj bare så tillokkende. Og de vil have pedalen i bund og køre derudaf.
- Og de mister alt, hvad der overhovedet hedder ansvarsfølelse i forhold til det omkringliggende samfund og medtrafikanter, siger han.
Han er ikke i tvivl om, at politiet kun tager en brøkdel af dem, der kører vanvidskørsel. Hvis der blev afsat flere ressourcer til at fange dem, ville man også fange flere.
- De bliver ikke taget på grund af anmeldelser, ligesom et tyveri og vold og sådan noget. Det er såkaldte initiativsager.
- Det er jo typisk situationer, hvor politiet tager nogen i en konkret situation, hvor bilister eksempelvis kører for hurtigt. Og jo flere ressourcer, politiet afsætter til den her indsats, jo flere vil man tage for forseelsen. Det er proportionalt, siger Mogens Kjærgaard Møller.
Skal man have tallene yderligere ned, kræver det desuden en social indsats, hvor eksempelvis alkoholproblemer tages i betragtning. Syv ud af ti, der bliver taget for vanvidskørsel, bliver nemlig taget grundet en for høj promille, fortæller Mogens Kjærgaard Møller.
Desuden kan man - lige som i Sverige - overveje en udvidet brug af en såkaldt alkolås, der forhindrer en alkoholpåvirket person i at starte den bil, den er monteret på.
Der er de seneste tre år blevet beslaglagt 2966 køretøjer.
/ritzau/