Nyhedsavisens udsendte korrespondent

NEW YORK: De kommer i små kontorkjoler. I tætknappede jakkesæt. I grå klassiske farver.

De rigtige, de rige og de betydningsfulde New Yorkere.

Advokaterne, investeringsfolkene, virksomhedsejerne, mænd og kvinder med dollars i banken, guldkort i lommen og lidt ekstra gemt i skabet.

Og de fleste af dem var begejstrede fans af Hillary Clinton, deres senator.

1000 dollars for Obama

Nu sidder de her. Nipper til frisk laks og drikker champagne.

I rad og række på fine stole på Grand Hyatt-hotellet i det absolut mest centrale New York. Nogle er blevet overbevist Obama-folk. Andre tvivler stadig.

Alle 1000 har betalt mindst 1000 dollars, 4750 kroner for at være lige præcis her, sammen med verdenspressen og den måske kommende præsident. Enkelte har betalt 50.000 dollars, 237.500 kroner.

De kigger op på storskærmen. Lydklip fra alle de berømte taler fylder lokalet:

- En stemme kan forandre et lokale. Og hvis man kan forandre et lokale, så kan man forandre en by. Og hvis man kan forandre en by, så kan man forandre en stat. Og hvis man kan forandre en stat, så kan man forandre en nation. Din stemme kan forandre en nation, siger Obama.

Obama på scenen

Publikum klapper. Og så den lidt længere:

- De politisk lærde kan godt lide at skære vores land op i røde stater og blå stater: Røde stater for republikanere, blå stater for demokrater. Men jeg har en nyhed til dem: Vi beder til en stor gud i de blå stater, og vi bryder os ikke om, at hemmelige agenter undersøger vores biblioteksbesøg i de røde stater. Vi træner baseball med de små i de blå stater, og ja, vi har homoseksuelle venner i de røde stater. Der er patrioter, der var imod krigen i Irak, og der er patrioter, der var imod krigen i Irak. Vi er ét folk, og vi sværger alle troskab til det amerikanske flag. Alle som én vil vi forsvare De Forenede Amerikanske Stater.

Videoen slutter. Lyset blænder op. Der er kun tavst et øjeblik, så kommer der musik ud af højtalerne. Nu venter vi.

Journalisternes mobiltelefoner bipper alle samtidig. Barack Obamas kampagnekontor oplyser i en sms, at han er på vej. Begivenheden sendes på nettet, hvis man ikke lige i er nærheden.

John F. Kennedys datter, Caroline Kennedy, præsenterer ham.

- Han er det vigtigste for vores land lige nu, siger hun.

Så er han på scenen. Klokken er 20.07.

Obama glemmer det vigtigste

Han gentager de sætninger, som han har sagt lige så mange gange, som sin bordbøn. Og så siger han:

- Hør her, for det første. Senator Hillary Clinton og jeg er enige om 98,9 procent af alle spørgsmål.

Der er tavst, mens han taler. Folk lytter. Venter på, hvad han mere siger om Hillary Clinton og hendes gæld på 20 millioner dollars. Og især, hvad han ikke siger.

Efter 32 minutter forlader han scenen. Publikum klapper høfligt og højt.

- Signed, sealed, and delivered, synger Stevie Wonder i højtalerne.

Men nogen har luret, at noget er helt galt. For midt i begivenheden, der skulle bringe de rige Obama- og Clinton-fans sammen, har Obama glemt, at bede de rige om at give Clinton penge til at afbøde gælden.

Det var sådan set derfor, at de 1000 mennesker blev inviteret.

Obama på scenen igen

Obamas talskvinde Jen Psaki er allerede i gang med at overbevise journalister om, at det er en mindre detalje.

- Åh, han sagde så meget, siger hun til journalisterne.

Obama ved dog godt, at den er gal. Han træder op på scenen igen. Musikken stopper. Og folk på vej ud af lokalet stopper også og lytter.

- Hov, hov, stop lige. Jeg glemte noget… Senator Clinton har stadig noget gæld. Og jeg kunne have haft noget gæld, hvis jeg ikke havde vundet, så jeg ved, hvordan det er. Der er mange af mine supportere her, der ikke har givet noget for at hjælpe hende ud af gælden… Vi må stå samlet siger han, siger han.

- Så kig under jeres sæder. Der er en kuvert. I skal ikke bare samle den op, I skal også putte noget i det… Det var lige det, jeg ville sig. Og skru så op for musikken, lad os feste, men New York – tag ansvaret alvorligt. Det er vigtigt for os. Og naturligvis vil det også gøre Senator Clinton taknemmelig.

Så klapper publikum. Musikken begynder igen.

I alt 35 minutter med Obama har de fået. Det var rigeligt. Nu har de oplevet ham live. Lige foran deres øjne.

Og det er en historie, man gerne vil fortælle til den næste forretningsfrokost i New York.