Bevæbnede mænd har bortført mindst 80 personer i delstaten Zamfara i det nordvestlige Nigeria.
Det er primært kvinder og børn, der er forsvundet.
Det fortæller indbyggere i området til nyhedsbureauet Reuters.
Bortførelserne fandt sted fredag i landsbyen Wanzamai.
En talsperson for politiet i delstaten Zamfara bekræfter i en udtalelse, at der har været bortførelser.
Talspersonen Mohammed Shehu oplyser dog ikke, hvor mange personer der er blevet bortført fra Wanzamai.
Musa Usman, hvis 14-årige søn Ibrahim er blandt de bortførte, fortæller, at kvinder og børn fra landsbyen arbejdede i markerne, da de blev tvunget med ind i en nærliggende skov af bevæbnede mænd.
- Børn fra forskellige huse var ude at samle brænde, og nogle af dem gik rundt til gårdene for at søge arbejde, da de blev bortført, fortæller Musa Usman over telefonen til Reuters.
Politiet samarbejder med militæret og sikkerhedsvagter fra lokalområdet om at få de bortførte personer tilbage, fortæller han ifølge Reuters.
Væbnede grupper har adskillige gange bortført civile de seneste år i den nordvestlige del af Nigeria. Ofte sker det for at få udbetalt løsepenge.
Beboere i Wanzamai oplyser dog til Reuters lørdag, at der endnu ikke er fremsat krav om løsepenge.
En af beboerne, Amina Tsafe, siger, at hendes datter også blev bortført. De fleste af de børn, som de bevæbnede mænd tvang med sig, er mellem 12 og 17 år, tilføjer hun.
De kriminelle udnytter, at der er en generel mangel på lov og orden i regionen.
Den militante, islamistiske organisation Boko Haram er blandt dem, som har stået bag bortførelser af flere hundrede børn i regionen.
Zamfara er en af de delstater, der er hårdest ramt af bortførelser. Det er foreløbig uvist, hvem der står bag de seneste af slagsen.
I en anden ende af Nigeria - i delstaten Benue i den sydlige del af landet - har der i denne uge været voldsomme sammenstød mellem hyrder og bønder, som har kostet mindst 74 mennesker livet.
Volden er taget til i de seneste år, fordi en voksende befolkning betyder, at landbrugsarealer udvides.
Det giver færre og mindre græsningsarealer til kvæg og fører til sammenstød mellem hyrderne og bønderne, skriver Reuters.
/ritzau/