Dødstallet stiger stadig på Filippinerne, hvor en tropisk storm hærger.
Sidste meldinger lyder på mindst 180 døde. 400 mennesker er savnet, og mindst 2.000 er blevet reddet fra deres oversvømmede hjem.
Med stormen følger nemlig heftig regn, der fører voldsomme oversvømmelser med sig.
Dødstallet forventes stadig at stige, oplyser de filippinske myndigheder.
I nogle af de hårdt ramte områder er der faldet så meget som 20 centimeter regn på et døgn.
Mindst 20.000 er blevet evakueret og opholder sig nu i 10 forskellige lejre.
Flere end 10.000 soldater deltager i rednings-arbejdet, oplyser militæret ifølge CNN.
http://edition.cnn.com/2011/12/17/world/asia/philippines-storm/