Claus Meyer har udløst en følelsesladet debat, fordi han har ansat en mand i sit bageri, som for tre år siden smed sin ekskæreste ud ad vinduet.
Men TV-kokken er langt fra den eneste, der insisterer på at give dømte kriminelle en chance til.
Generelt er danske virksomheder blevet mindre skeptiske over for at ansætte personer med en udstået fængselsstraf på CV'et.
Det fortæller blandt andre Ole Hessel, der er projektchef på udslusningsprojektet 'High:five', der siden 2006 har skaffet 750 tidligere indsatte i job.
"I starten fik vi 'nej' fra ni ud af ti virksomheder og 'måske' fra den sidste. I dag siger halvdelen ja, når vi spørger, og mange ringer på eget initiativ til os," siger han.
Mindre frygt for plettede straffeattester
Der findes ingen statistik på, hvor mange personer der får job efter overstået fængselsstraf.
Men en række eksperter, virksomheder og udslusningskonsulenter, som Avisen.dk har talt med, tegner et billede af, at danske virksomheder er blevet mere imødekommende over for plettede straffeattester.
"Der er stadig mange, der stejler per refleks, når de præsenteres for en plettet straffeattest. Men der er sket en klar positiv mentalitetsændring inden for de sidste fem års tid," siger Ebbe Andersen, der er sikringschef i Postdanmark og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd.
Ebbe Andersen vurderer på linje med flere andre kilder, at forklaringen skal findes i et øget fokus på social ansvarlighed - også kaldet CSR.
Men ofte skal den sociale ansvarlighed hjælpes lidt på vej. Ifølge Dansk Erhverv skal arbejdsgivernes sænkede parader over for dømte kriminelle især ses i sammenhæng med fremvæksten af en lille håndfuld succesfulde udslusningsprojekter.
"Det betyder meget, at organisationer som High:five foretager en grovsortering og piller de mindst motiverede fra," siger Lars Alexander Borke, der er juridisk direktør i Dansk Erhverv samt næstformand i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd.
4.500 har brug for hjælp
Eksperter og politikere er enige om, at et fast job er den bedste garanti mod, at tidligere indsatte falder tilbage i kriminalitet. Derfor har projekter som 'High:five', 'Exit' og 'Jobupdate' fået solid økonomisk opbakning.
8.000-9.000 personer løslades hvert år efter et fængselsophold. Nogen har let ved at genoptage deres gamle job eller få et nyt, mens andre er såkaldte karrierekriminelle, som straks genoptager den vante levevej.
Ifølge Ole Hessel fra 'High:five' er omtrent halvdelen motiverede for at få et job, men har svært ved at skaffe det på egen hånd på grund af manglende uddannelse eller arbejdsgivernes stigmatisering af tidligere indsatte.
Det er de 4.500 personer, der efter løsladelsen balancerer mellem en fremtid på arbejdsmarkedet eller - sat på spidsen - som kriminel kontanthjælpsmodtager.
Straffede står bagerst i køen
Ét af de positive 'filtre' mellem indsatte og arbejdsgivere finder man i Statsfængslet i Sønder Omme.
I samarbejde med det private firma Jobcare og fem kommuner har fængslet i tre år kørt udslusningsprojektet 'Jobupdate'.
Ifølge fængselsinspektør Anne Marie Heckscher har det lokale erhvervsliv været overraskende positive over for at ansætte tidligere indsatte.
"Vi var meget bekymrede for, om nogen ville lægge ryg til de her forløb - men vores forventninger er heldigvis blevet gjort til skamme," siger hun.
Men på trods af de gode erfaringer er Lars Alexander Borke fra Dansk Erhverv skeptisk over for, om opfattelsen af de tolerante arbejdsgivere holder stik, når man tager højde for den høje arbejdsløshed.
"Det store udbud af arbejdskraft betyder jo, at det er blevet lettere at gå efter det sikre valg. Så der er stor risiko for, at arbejdsgivere i stigende grad vælger tidligere straffede fra," siger han.