Meghan sviner skandaleprinsen: Han er den pinlige onkel

Underholdning
Der er i hvert fald et medlem af den kongelige familie, som Meghan ikke vil savne, (Foto: Ritzau Scanpix)

Den tidligere kongelige højhed er langt fra imponeret over prins Andrew

De fleste familier har en: Den pinlige onkel. Og den britiske kongefamilie er ingen undtagelse – her går prisen ifølge Meghan Markle uden tvivl til prins Andrew. Og ikke kun på grund af den seneste tids skandaler.

– Lad mig sige det på denne måde: Hun ser bestemt ikke Andrew som en af familiens største aktiver, og han vil ikke være en af dem, hun vil savne. Hun opfatter ham som den ultimativt pinlige onkel, siger en royal kilde til den engelske avis, the Sun.

Det er ikke kun Andrews tvivlsomme venskab med den pædofili-dømte Jeffrey Epstein og hans holdning til kvinder, der irriterer Meghan Markle. Han har heller ikke imponeret hende, når hun har mødt ham privat.

– Han bød hende ikke ligefrem hjerteligt velkommen i familien. Han var snerpet og pompøs. Og så blev han ved med at fortælle dårlige, platte vittigheder – som han selv fandt enormt morsomme, fortæller kilden.

Efter at have trådt et skridt tilbage fra sine kongelige pligter opholder Meghan Markle sig nu i Canada sammen med sin mand, prins Harry, og sønnen Archie – meget langt fra den pinlige onkel.

 

 

 

 

 

 

Nyheder

Ryanair-boss:

Muslimske mænd er

den største risiko