To mænd er tirsdag blevet varetægtsfængslet i et mørkelagt retsmøde, som sandsynligvis hænger sammen med en bortførelse i rockermiljøet på den københavnske vestegn.
En dommer i Retten i Glostrup har bestemt, at grundlovsforhøret med to anholdte mænd skulle gennemføres bag såkaldt dobbeltlukkede døre.
Det indebærer, at den præcise sigtelse er hemmelig.
Retsmødet er efter alt at dømme en opfølgning på en politiaktion i Ballerup mandag. Her blev en lejlighed i Hedeparken grundigt gennemsøgt.
Ifølge Ekstra Bladet skal to mænd fra rockergruppen Satudarah have været holdt fanget og udsat for meget grov vold.
Forud for retsmødet tirsdag morgen afviste Københavns Vestegns Politi at kommentere over for Ritzau, om sigtelsen drejer sig om drab.
Mændene er blevet fængslet i fire uger, rapporterer TV2.
Politiet er tilsyneladende langt fra at nå til bunds i sagen. Tirsdag ved middagstid er politiet ude i en ny aktion i Albertslund. Her undersøges et skovområde.
Men hvad det nærmere drejer sig om, ønsker politiet umiddelbart ikke at forklare.
Ifølge Ekstra Bladet stod frihedsberøvelsen på i cirka en uges tid. Det ene offer kunne selv henvende sig til skadestuen. Den anden mand er derimod ikke dukket op.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.