Politiet har fundet et parteret lig ved Orchidevej nær en skov i Ballerup, skriver TV 2. Ifølge TV 2's kilder er der tale om en 25-årig rocker, medlem af banden Satudarah, der har været forsvundet siden slutningen af august.
Det er ikke bekræftet af politiet, og sagen foregår bag lukkede døre.
To mænd er i dag sigtet og varetægtfængslet fire uger frem til 4. oktober, bekræfter politiet.
Den ene er sigtet for drab. Den anden for medvirken til drab, men sagen er så hemmelig, at de ikke blev ført i retten i Glostrup, og at deres navne ikke blev læst op, da de blev fremstillet i grundlovsforhør.
- Offentligheden skal ikke have nogen kendskab til, hvad der foregår på nogen som helst måde. Det vil medføre skade, hvis der tilsigtet eller utilsigtet kommer noget nærmere frem om de personers identitet, sagde anklager Natalia Fryd Lindberg, Københavns Vestegns Politi, til TV 2.
Navneforbuddet er stadig gældende.
Bevogtet lejlighed
I skoven havde politiet både medbragt skovle og politihunde, ifølge vidner. I Ballerup har politiet bevogtet en lejlighed i Ballerup i nat. Den lejlighed, hvor forbrydelsen ifølge TV 2's kilder skulle være begået.
I alt to personer fra rockerklubben Satudarah skulle være fanget og frihedsberøvet af andre kriminelle netop i den lejlighed, ifølge Ekstra Bladet.
Den ene blev frigivet søndag og opsøgte selv skadestuen umiddelbart efter.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.