Det er bestemt ikke ufarligt at være deltager i TV 2s nye underholdningssatsning "Boksen" fredag aften.
Det ved Mascha Vang alt om.
På Instagram har har den kendte influencer delt flere billeder af sin hårdt prøvede numse, der bestemt ikke ligner sig selv efter et spring i vandet fra 12 meters højde i underholdningsprogrammet.
- Beklager, I får min numse lige i hovedet her, men efter første afsnit af "Boksen", hvor vi springer fra 12 meters højde, forstår I måske, hvorfor jeg ømmer mig, begynder Mascha Vang og fortsætter.
- Jeg er ikke bange for højder, men at springe i vand? Nej tak! Jeg hopper ikke engang fra kanten, hvis jeg kan slippe. Jeg var SÅ bange, og sprang nok kun fordi jeg havde en frømand ved min side. Men… jeg lukkede øjnene, holdt mig for næsen - og landede med et kæmpe smæk på røven, skriver Mascha Vang.
Med vanlig humor skriver Mascha Vang også, hvordan hun efterfølgende holdt en lille pause fra sin elskede ridning.
I "Boksen" placeres deltagerne i en lukket boks og aner ikke, hvilken type udfordring, de skal ud i, før kassen igen bliver åbnet.