Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
I SVERIGE er det cool at erklære sig som feminist.
Da der sidst var valg til den svenske Rigsdag, erklærede næsten alle partiledere sig som feminister i valgkampen, og partiet Feministisk Initiativ fik 3,1 procent af stemmerne.
I Sverige er det ikke kun folk i hønsestrik og venstreorienterede, der er feminister. Næ nej: Sveriges tidligere statsminister Fredrik Reinfeldts parti Moderaterne taler om: ”Feminisme uden socialisme”
I DANMARK er der til gengæld mange, både mænd og kvinder, der stadig trækker lidt på smilebåndet, når man snakker om feminisme, og man scorer billige points ved at gøre grin med svenskernes forsøg på at gøre op med kønsstereotyperne.
Faktisk er der kvinder fra den borgerlige elite, som den anti-femistiske ideologiske vækkelsesprædikant Anne Sophia Hermansen, der erklærer kvindekampen, særligt 8.marts, kvindernes internationale kampdag, for både død, vundet og uaktuel.
Hvis disse reaktionære kvinder havde levet i 60’erne og 70’erne, havde de været modstandere af enhver form for ligestilling. Men i dag (mis)bruger den borgerlige elite med ideologiske klaphatte som filosoffen og debattøren Dennis Nørmark, Anne Sophia Hermansen og den nyliberale neandertaler Joachim B. Olsen, de fremskridt og resultater, som kvindebevægelsen, fagbevægelsen og venstrefløjen har tilkæmpet os, som argumenter for, at Danmark kan forsætte som et ligestillings- og feministisk uland.
JEG TROR, at smilene stivner lidt, hvis man ser på de nøgne facts.
Hver gang en mand tjener 23.000 kr., så tjener hans kvindelige kollega kun 20.000 kr. I gennemsnit tjener mænd nemlig 15 procent mere end kvinder, og lønforskellen slæbes med langt ind i alderdommen, så den mandlig pensionist i snit har mere end 3.000 kroner mere til rådighed om måneden end den kvindelige. Kvindernes pensioner udhules nemlig både af den lavere løn og af perioderne på barsel, som ikke honoreres som pensionsgivende af samfundet.
En spritny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at når en dansk kvinde føder det første barn, falder hendes løn og pensionsopsparing markant. Ti år efter vil hvert barn i snit have skåret 10 procent af kvindens indkomst, i forhold til, hvordan den ville have set ud, hvis lønnen havde fortsat udviklingen fra før, hun blev mor
En undersøgelse foretaget af HK/Privat (2010) viser at 2/3 af lønforskellen ikke kan forklares med jobfunktioner eller ansvar. Den er alene kønsbestemt.
LØNFORSKELLENE hænger også snævert sammen med et kønsopdelt arbejdsmarked. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI). Kvinder er stadig primært ansat inden for kontor og omsorg, mens mændene er i de mere håndværksprægede brancher. Og det kønsopdelte arbejdsmarked har ikke flyttet sig de sidste 10 år.
Samtidig står kvinder stadig for 2/3 af husarbejde og børnepasning. Karrierekvinderne har heller ikke noget at byde på, for de baserer sig på nyliberalistiske ideer om individualisme og marked. Tværtimod så er den nyliberale ideologi om, at vi selv er ansvarlige for at klare os, et angreb på kvindernes ligestilling.
Oveni disse markante forskelle skal man lægge, at det først og fremmest rammer kvinderne, når det offentlige sparer på velfærden for børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem, fordi kvinderne forventes at stå for den familiære omsorg. En situation, der vil blive kraftigt forstærket, hvis Lars Løkke Rasmussens omprioriteringsbidrag bliver til virkelighed i landets kommune. Omprioriteringsbidraget er i bund og grund kvindefjendsk, børnefjendsk, familiefjendsk og ligestillingsfjendsk.
MAN KAN SÅ i ligestillingens navn også lige tilføje, at danske fædres rettigheder er de mest ringe i Norden.
Der er ikke meget, der tyder på, at det umiddelbart bliver bedre. Det kønsopdelte arbejdsmarked har ikke flyttet sig de seneste 10 år, og de nyliberalistiske ideer om individualisme og marked, som pt. hersker, er i sig selv et angreb på ligestillingen.
Feminisme er ifølge Den Store Danske Encyklopædi, ”en ideologi, der fremhæver kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi, og hvis mål det er at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder og at bekæmpe mandsdominans i samfundet.”
DET ER EGENTLIG ikke noget at trække på smilebåndet over - og det er vel også svært at være uenig. Hverken 8.marts eller alle andre dage på året.
Man kan grundlæggende kun være modstander af feminisme, hvis man(d) mener, at den manglende ligestilling kun er et problem for kvinderne. Som far til to piger, hvor den ene er en voksen kvinde på 32 og den anden er 15 måneder, hverken vil eller kan jeg acceptere den fortsatte uligestilling, uligeløn, hverdagssexisme, kvindehad, diskrimination og ulighed i samfundet fra kælder til kvist.
Så – jag är feminist. Hvad er du?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.