Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
SÅ SIDDER vi her igen med vreden og forargelsen over hovedrige mennesker, der gemmer deres milliardformuer i skattely for at slippe for at bidrage til fælleskabet. Denne gang er det 11,5 millioner lækkede dokumenter fra Mossack Fonseca, et advokatfirma i Panama, der afslører, at verdens økonomiske og politiske elite skider på almindelige mennesker, demokratiske spilleregler og velfærdsstaten.
Det er imidlertid ikke bare dem, der har gemt deres formuer væk, der er banditter i habitter. En stor del af ansvaret falder tilbage på de liberale politikere, der i årevis har kæmpet mod regulering af den private finansielle sektor og for kapitalens fri bevægelighed – og som har sat kronen på værket ved at skambeskære skattevæsenet i en sådan grad, at det er så godt som risikofrit for rige mennesker med gode bankforbindelser og gode advokater at snyde samfundet.
Det er de samme politiske banditter i habitter, der kræver nedskæringer på velfærd, dagpenge og kontanthjælp. Det er dem, der kræver at den offentlige sektor skal betale prisen for finanskrisen og kasinokapitalismens svindel med samfundsskabte værdier. Det er dem, der kræver, at kommunerne skal spare endnu mere, end de gør i forvejen igennem omprioriteringsbidraget på 2,4 milliarder kroner om året frem til 2020.
Finansielle terrorister
De banker og personer, som er involveret, er med rette blevet kaldt finansielle terrorister, der underminerer lande indefra og misbruger den tillid, som borgerne har vist dem.
PROBLEMET ER blot mere end moralsk forargelse. For det handler grundlæggende set om, at der er ideologi og politiske partier, der ikke er indstillede på at dæmme op for den finansielle terrorisme. Ideologien er nyliberalisme, en skønsom blanding af markedsfundamentalisme og stalinisme. Nyliberalisme er ideologien for banditter i habitter. Og de politiske partier er Liberal Alliance, Venstre og Konservative. De hader alt det, arbejderbevægelsens har tilkæmpet og skabt igennem 150 år. De sparker nedad på offentlige ansatte, de syge, svage og dem på overførelsesindkomster. De elsker at omprioritere fra velfærd til velhavere og have deres sugerør langt nede i fællesskabets kasse, mens de skriger på flere skattelettelser som narkomaner efter det næste fix.
Fagbevægelsen må hvæsse viljen
Det er på tide, at fagbevægelsen og andre progressive offensivt, klart, enkelt og tydeligt afslører de nyliberale tågehorns løgn og latin. Vi må hvæsse viljen ideologisk, politisk og handlingsmæssigt. Det er på tide, vi bruger vores kollektive, organisatoriske og kommunikative magt i arbejderbevægelsen til at sende nyliberalismen på historiens mødding. For mig at se, starter vi den 12. maj med 98 demonstrationer og markeringer i 98 kommuner imod omprioriteringsbidraget.
Nedstående fakta kan med fordel gentages i alle diskussioner om samfundets udvikling:
- Betalingsbalanceoverskud rekordstort
- Konkurrenceevnen er slet ikke dårlig
- Aktiekurserne er på himmelflugt
- Offentligt budgetunderskud væk
- Virksomhedernes opsparing; 168 milliarder kroner
- Privat opsparing: 828 milliarder kroner
- Den danske stat er blandt de rigeste stater i verden
Samfundets parasitter bliver rigere og rigere
VI KAN på de riges formuer og indkomster se, at der er penge nok. De vokser fortsat – krise eller ej – mens lønmodtagernes indkomster og velfærden må holde for. Her er nogle eksempler til at illustrere, hvordan uligheden stiger.
- Top 100 direktørlønninger er steget med 8,6 procent fra 2013-14. De havde i 2014 en gennemsnitsløn på 10,5 millioner kroner årligt.
- Top 20 direktørlønninger er steget med 32 procent og havde i 2014 en gennemsnitsløn på 23,1 millioner kroner årligt.
- Direktørerne i Top 100 tjener til sammen mere end en milliard kroner om året.
- De børsnoterede danske selskaber udbetalte i 2015 hele 72 milliarder kroner til aktionærerne. Det er mere end to en halv gange så meget som sidste år. Det er på niveau med 2006 – lige før finanskrisen.
- Samlet har Danmarks 50 rigeste aktionærer en aktieformue på 685 milliarder kroner.
- De 10 procent mest formuende i Danmark sidder på 48 procent af den samlede formue. Trækker man pensionen fra formueopgørelsen, er den samlede andel hele 63 procent for de 10 procent mest formuende.
Danske lønarbejderes indkomster står næsten stille
Ser man omvendte på danske lønarbejderes indkomster, så står de næsten stille, og sammenlignet med udlandet halter danske lønninger bagefter.
- Lønningerne på det private arbejdsmarked steg i gennemsnit med beskedne 1,5 procent i 2015
- Lønarbejdernes andel af den samlede værditilvækst i industrien er faldet med 10 procentpoint siden 2010. Det betyder, at virksomhedsejerne får en stadig større del af det voksende overskud.
- Siden 2011 har lønudviklingen i den danske fremstillingssektor uafbrudt ligget lavere end blandt de vigtigste samhandelspartnere.
- Dagpengene er blevet meget mindre værd siden 1990’erne
- Kontanthjælpens værdi er udhulet gennem 25 år
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.