Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
Hver anden offentligt ansat føler sig stresset, og 82 procent arbejder mere i dag end for fem år siden, viser helt ny Megafon-måling. Og det er desværre ikke en ny tendens. Der findes mange offentlige arbejdspladser, der kan berette om, hvordan arbejdsrelateret sygefravær bliver en ond spiral, der smadrer sammenhængskraften og river flere medarbejdere med i faldet.
Dårligt arbejdsmiljø koster i det hele taget samfundet utrolige summer. LO anslår, at regningen årligt er på 65 milliarder kroner. Man skulle tro, at politikerne, som er arbejdsgivere i den offentlige sektor, var alarmerede over udviklingen. Men nej. Der er rungende tavshed.
Faktisk skulle man tro, at politikerne fra hele det politiske spekter er fast besluttede på at smadre sammenhængskraften i den offentlige sektor ved at forpeste de offentlige ansattes arbejdsliv.
Det er ikke bare menneskeligt uforsvarligt, men også økonomisk tåbeligt ud over alle grænser, for det er en underskudsforretning på alle parametre at nedslide så mange mennesker. Men motivet er formentlig også et andet end sund økonomi: Det er snarere at få fuldført missionen om at gøre Danmark til en iskold minimalstat.
SOM LØNMODTAGER tilbringer vi de vigtigste timer på dagen på en arbejdsplads med mennesker, der hverken er vores kærester, familier eller venner. Arbejdslivet har langt større indflydelse på vores privatliv end omvendt. Vi kan ikke finde mange mennesker, hvis privatliv er så udfordret, at det får konsekvenser for deres arbejdsliv resten af deres liv. Men vi kan finde titusindvis af mennesker, hvis arbejdsliv har afgørende og dramatiske konsekvenser for deres privatliv og livskvalitet.
Tallene taler for sig selv: Den hyppigste anmeldte psykiske lidelse er arbejdsrelateret stress. 430.000 danskere - svarende til 10 - 12 procent - har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag. Mellem 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Og mere end 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet. 140.000 fuldtidsstillinger rammes hvert år i Danmark af arbejdsbetinget stress. Prisen er tårnhøj høj for den enkelte, den enkeltes familie, den sygemeldtes arbejdsplads, kollegerne og samfundsøkonomien.
Arbejdsrelateret sygefravær koster 1,5 million ekstra fraværsdage. Det er dertil kostbart for den enkelte arbejdsplads, når en kollega, hvis sygefravær er uforeneligt med arbejdspladsens tarv, skal erstattes med en anden. Det koster ca. 300.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder uden akademisk uddannelse og ca. 500.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder med akademisk uddannelse.
ARGUMENTERNE IMOD udsultning af den offentlige sektor og minusvækst burde ligge lige til højrebenet. Med hvad gør politikerne og regeringen?
Ja, de har i hvert fald ikke respekt for lønmodtagernes arbejdsliv, arbejdsglæde og livskvalitet. Tværtimod. Den politiske elite med regeringen og Dansk Folkeparti i spidsen har gjort alt for at brutalisere lønmodtagernes arbejdsliv, særligt i den offentlige sektor. Synderregisteret er langt som et ondt år:
- Man fjerner efterlønnen, så de fysisk og psykisk nedslidte mister muligheden for en værdig og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
- Man medvirker til store forringelser i dagpengesystemet i en tid, hvor der ikke kan skaffes arbejdspladser.
- Man forringer fleksjobordningen, så det bliver vanskeligere at få arbejde, hvis du ikke kan klare de normale arbejdskrav.
- Man forringer førtidspensionsmulighederne, så de, der ikke kan klare det normale arbejdsmarked, skal smides rundt i forskellige arbejdsudsigtsløse ordninger eller ende på kontanthjælp.
- Man hæver pensionsalderen, så flere ældre vil blive udstødt af arbejdsmarkedet, fordi de fysisk eller psykisk ikke længere kan klare deres arbejde.
REGERINGEN OG politikernes krig mod arbejdsmiljøet kører for fuld skrue og uden ende. Den skal ikke have lov til fortsat at være en ensidig affære. Derfor er kampen for et bedre arbejdsmiljø også en kamp mod regeringens omprioriteringsbidrag.
Bliver omprioriteringsbidraget til virkelighed, vil det betyde massefyringer og milliardbesparelser i den offentlige sektor, og resultatet vil være, at endnu flere får smadret deres arbejdsliv, privatliv og livskvalitet. Skal vi gå imod den udvikling, kræver det, at fagbevægelsens kommer i bevægelse og sætter handling bag ordene.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.