Norges regering kan allerede fire måneder før massakren på 77 mennesker have været advaret om terrorhandlingen.
I marts fire måneder før angrebet den 22. juli, hvor den 32-årige Anders Breivik med en bombe og skydevåben tog 77 liv, indtelefonerede en mystisk mand en trussel.
Mandens dialekt var ifølge NRK den samme som Anders Breivik. I telefonsamtalen med en receptionist i regeringsbygningen P4, var manden yderst grov og truende i sit sprog.
Han skulle have fremsat nedladende bemærkninger om Norges statsminister Jens Stoltenberg og talt med hårde ord om eksstatsminister Gro Harlem Brundtland. M
en mest skræmmende talte personen om at dræbe unge medlemmer af Arbejderpartiet og om et manifest, skriver NRK.
Men telefonopkaldet blev aldrig taget seriøst og anmeldt til politiet.
"Opkaldet blev ikke opfattet trussel. Det var en samtale, som blev opfattet som ubehagelig og usædvanlig," siger afdelingsdirektør i den norske regerings servicecenter Eva Måge Brown til NRK.
Hun fortæller, at man efter terrorangrebet har meldt samtalen til politiet.
"Vi ved ikke, hvem det var der ringede," siger afdelingsdirektøren til det norske medie.
Anders Breivik skriver i sit manifest, at han begik sine handlinger, fordi han anser Arbejderpartiet som en fjende af Norge.
Kilde:Nrk.no