Ligeløn er et hyppigt samtaleemne, når snakken falder på mænd og kvinders vilkår på arbejdsmarkedet.
Ikke desto mindre var det i 2021 mændene, som havde den højeste indkomst i syv ud af ti parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Der kan være flere grunde til, at det fortsat forholder sig sådan, vurderer Britt Dinesen Christiansen, der er seniorøkonom hos Danica.
- Årsagen kan være, at mænd traditionelt er bedre til at forhandle løn, mens kvinder tager mere barsel og i højere grad er på nedsat tid. Og så er der måske også en tendens til, at mænd i højere grad jagter de høje stillinger.
- Det er ikke overraskende, at det stadig er sådan, men jeg er overrasket over, at udviklingen ikke har været mere markant, siger hun.
Statistikken tager udgangspunkt i parforhold, hvor manden og kvinden er mellem 20 og 64 år.
Udviklingen har været svingende siden årtusindskiftet.
For tyve år siden var det manden, som tjeneste flest penge i 74,2 af parforholdene i denne aldersgruppe. For et årti siden var tallet 68,5 procent.
Det får også seniorøkonomien til at vurdere, at kvinderne med det nuværende tempo skal nærmere århundredskiftet, inden de kan forvente ligeløn.
På den længere bane risikerer kvinderne, at det kan få konsekvenser for deres levestandard, hvis de ender i en skilsmisse. Det påpeger Britt Dinesen Christiansen.
- Bliver man skilt, har manden typisk udsigt til en uændret levestandard i sit pensionsliv.
- Kvinden risikerer derimod at gå markant ned i levestandard, fordi forskellen i indkomsten er medvirkende til, at hun har sparet meget mindre op.
- Og her skal man huske på, at kvinderne typisk har brug for en større sum penge, fordi de først og fremmest lever længere i gennemsnit. Og så trækker de sig typisk også lidt hurtigere fra arbejdsmarkedet, siger hun.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.