Madonna er fast besluttet på at hjælpe Britney Spears ud af hendes konstante nedtur.
Således er det nu blevet officielt, at de to popstjerner vil indgå et mindre samarbejde i forbindelse med Madonnas kommende 'Sticky & Sweet'-tour.
Britney skal dog ikke med på scenen, og der skal ikke tungekysses, som de to madammer ellers blev kendt for under MTV Music Awards i 2003, hvor de optrådte sammen og udvekslede mundvand på scenen.
Nej, denne gang skal Britney blot medvirke i en mindre video-sekvens, som skal vises under touren.
Det bekræfter Madonnas talsmand, Liz Rosenberg.
Ikke til Danmark
- Britney skal filme noget til Madonnas show i næste uge eller deromkring, siger hun og understreger, at hun ikke kender nogen yderligere detaljer for aftalen.
Madonnas turné bliver skudt i gang i Wales i næste måned, men der er desværre ikke nogen koncerter i Danmark på programmet.