Der er regulære svinere til hele højrefløjen i dansk politik i protestsangen 'Du en lort'.
Siden sangen blev lagt op i sidste uge, er der 23.920 gange blevet trykket på playknappen på YouTube, så reggaemusikken med mindre søde ord til blandt andet Bertel Haarder er numserystet ud af højtalerne.
"Bertel Haarder ja du er en gammel lang lort," synges der af Klumben.
Efterfulgt af nogenlunde samme retorik til Lars Løkke, Pia Kjærsgaard, Naser Khader, Søren Pind, Birthe Rønn, Brian Mikkelsen og Anders Fogh. Sidstnævnte er dog en international lort.
Især Venstre står for skud i sangen om politik og lort.
"Du siger, du er fra Venstre så hold på dine penge, for det er nu Migthy Mala bryder ind i dit hjem, jeg har tjekket op på dine dyre ting, og jeg kommer kun til Danmark for at lave din kvinde," rapper Migthy Mala til sidst i sangen.
Men det er ikke kun højrefløjen som er i Klumben og Migthy Malas' søgelys. De er også ude efter mærkesager.
"Politikere der lover alt, men ikke kan holde noget, man må bo i den der ghetto, bare fordi man er tosproget".
Og politik generelt.
"For lige siden jeg har lært om det der politik, der synes jeg, det var noget lort og noget fucking polemik. Alt for mange tomme løfter alt for meget snak".