LO vil fjerne ledige fra jobcentre

Fagbevægelsen og kommunerne er dybt uenige om, hvem der skal have ansvaret for ledige på dagpenge.
Kommunerne overtog aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i 2007. Siden har fagbevægelsen kæmpet for at få den tilbage.
Kommunerne overtog aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i 2007. Siden har fagbevægelsen kæmpet for at få den tilbage. Foto: colourbox

A-kasserne skal have ansvaret for at vejlede dagpengemodtagerne i de første seks måneder.

Det kræver LO, der mener, at regeringen kan få 16.000 flere i arbejde ved at fjerne ansvaret for en stor del af de ledige fra kommunerne og flytte dem tilbage til a-kasserne og staten, skriver Berlingske.

"Kommunerne tænker for meget på, hvordan de får flest penge i refusion i stedet for, hvad der er bedst for de ledige," siger LO-sekretær Ejner K. Holst til avisen.

I stedet vil LO have, at a-kasser i samarbejde med statlige beskæftigelsescentre skal stå for aktiveringsindsatsen. Kommunerne skal kun tage sig af de kontanthjælpsmodtagere, der udover ledighed også har problemer med f.eks. misbrug.

"A-kasserne har kun et fokusområde, nemlig at få medlemmerne i arbejde," siger Ejner K. Holst.

Kommunerne afviser at give slip på beskæftigelsesindsatsen - selvom LO i en ny analyse viser, at der er stor forskel på, at, hvor gode kommunerne er på at få dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Formand for KL's beskæftigelsesudvalg, Erik Nielsen, siger, at kommunerne kan dokumentere, at en ung dagpengemodtager kommer hurtigere i arbejde i dag end i 2007.

Han mener samtidig, at det vil skabe mere bureaukrati, hvis de arbejdsløse skal fordeles ud på flere myndigheder.

Spørgsmålet vil blive taget på ved forårets trepartsforhandlinger.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.