- Det er helt ubegribeligt svært, trist og sørgmodigt.
Sådan skriver Jan Tinggaard og familien, som er indehavere af Huset Poulsen ApS i Smallegade i Herning, i en pressemeddelelse.
Stedet er nu lukket og gået konkurs efter mere end 26 år.
- Det er en situation, som er svær at bære og stå i. Men der er ikke andre veje, står der videre i pressemeddelelsen.
Årsagen er angiveligt ubetalte lån i forbindelse med hjælpepakkerne under corona-epidemien, skriver Herning Folkeblad.
Huset Poulsen er en familieejet og -drevet spisested og restaurant i Herning.