- Jeg tror ikke, at det vil gå stille af sig.

Sådan siger formand for Landsforeningen Lediges Vilkår, Erik Huigen, om de reaktioner, der vil komme fra ledige, der falder ud over dagpengekanten.

Han frygter, at ledige vil handle "uansvarligt", og at det kan komme til voldelige optøjer, når kassen fra nytår er smækket i, og tusindvis af ledige må klare sig på egen hånd.

- Når man i forvejen er ekskluderet fra det gode selskab, og er blevet ansvarliggjort for omstændigheder, man ikke har haft indflydelse på, så er det nærliggende at reagere uansvarligt. Vi ser allerede i Spanien og Grækenland, hvordan reaktionerne kan udarte sig i borgerkrigslignende tilstande, siger Erik Huigen til Newspaq.

49-årige Erik Huigen er cand. mag i idéhistorie og har siden årsskiftet fungeret som formand for Landsforeningen Lediges Vilkår. Han har søgt omkring 600 stillinger, deltaget i aktivering og været udliciteret til syv forskellige jobsøgningsforsøg hos anden aktør uden at få fast job.

- Tusindvis af andre ledige, akademikere, ufaglærte, unge og gamle har oplevet noget lignende. De har alle fået at vide, at de er dovne, uduelige og uønskede på arbejdsmarkedet, siger Erik Huigen, der i 1981 kom til Danmark fra Holland.

Blandt eksperter tvivler man dog på, at ledige, der føler sig udstødt af samfundet, vil kaste med brosten eller starte voldelige aktioner.

- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at dagpengereformen vil afføde store folkelige opstande eller ligefrem optøjer i gaderne. Uden at bagatellisere de menneskelige konsekvenser, så er sagen formentlig ikke folkeligt omfattende nok til at drive en decideret folkelig opstand, siger Michael Hviid Jacobsen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Samme melding kommer fra professor og arbejdsmarkedsforsker John Andersen fra Roskilde Universitet.

- Man skal ikke undervurdere den skuffelse og raseri, der kan være, hvis man ikke finder en løsning. Men derfra og så til at kaste med brosten, der er et stykke, siger han.

Senest, vi så brændende biler og stenkast mod kampklædt politi, var på Nørrebro i 2007 som følge af nedrivningen af Ungdomshuset og i 2009 i forbindelse med klimatopmødet i København.

Så vidt kommer det ikke med dagpengesagen, fastslår de to eksperter.

- Vi har næppe med en stor folkebevægelse af gøre. Det er meget en række individuelle livsskæbner, der bliver påvirket af dette. Så at forestille sig, at flere tusinde mennesker i samlet flok går på gaden og tænder bål og brand i bybilledet, det har jeg svært ved at forestille mig, siger Michael Hviid Jacobsen.

Danmark er dermed ikke på vej til at blive det nye Spanien eller Grækenland med vrede borgere på gaden.

- I de her lande er der ikke velfærdssystemer, som vi kender det herhjemme fra. Der er ingen i Danmark, der på baggrund af dagpengereformen eller den økonomiske krise sendes på gaden uden tag over hovedet og uden mad og drikke. Det er stadig et velfærdssystem, uanset om man er enig eller uenig i dagpengepolitikken.

John Andersen tror, at de ledige reddes på målstregen.

- Socialdemokraterne og SF får alvorlige problemer med deres bagland, hvis der ikke findes en løsning. Enhedslisten er på banen med et forslag om en job- og uddannelsesgaranti, der måske kan være formel for en løsning, siger han.