Efter offentliggørelsen af Michael Laudrup som ny træner i Mallorca har han været forsigtig med at melde alt for konkrete ting ud om sine målsætninger for holdet.
Grunden er, at han simpelthen ikke ved, hvilke spillere han har at gøre med, før sommertransfervinduet lukker. I dag fik han så et vink med en vognstang om, hvor ambitionsniveauet kommer til at ligge.
Det er nemlig offentliggjort, at manden, der scorede 12 mål for Mallorca og dermed sikrede dem en fornem femteplads i Primera Division, Aritz Aduriz, er på vej til konkurrenten Valencia.
Valencia har stærkt brug for forstærkning, da de både har mistet David Villa og David Silva i sommerpausen, og det sker altså til Michael Laudrups uheld ved at hente Mallorca-topscoreren til klubben.
Det er en presset økonomi, der tvinger Mallorca til at sælge. Med en gæld på 500 millioner er klubben tvunget til at spare, og når en topspiller som Aritz Aduriz kun indbringer fire millioner euro, kan Laudrup nok forvente, at han skal spare yderligere.