Fredag aften har dronningen traditionen tro holdt sin nytårstale på årets sidste dag. Den tv-transmitterede tale er i år nummer 50 i rækken. Den er som så ofte før leveret fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg.
Inden Dronningens nytårstale var der fyrværkeri over Amalienborg. Foto: Scanpix
Læs her hele dronningens tale:
I aften er den sidste aften i det gamle år. Vi kalder den – Nytårsaften.
Det er det nye år, vi fejrer. Samtidig med at vi ser tilbage, udtrykker vi håb og forventning til et helt nyt år.
Coronaen har sat sit præg på tilværelsen de seneste to år, og de har været drøje at komme igennem. De har budt på mange udfordringer, som vi alle har måttet vænne os til i stort som i småt.
I løbet af 2021 kunne vi lempe restriktionerne, og vi syntes, at dagligdagen nærmede sig det normale; men ak, endnu engang har coronaen bidt sig fast, og denne gang i en endnu mere smitsom udgave.
Myndighederne har på ny været nødsaget til at træffe en række beslutninger, som på mange måder kan føles ubehagelige, og som påvirker vores dagligdag. Mange må igen yde en ekstra indsats.
Det gælder ikke mindst dem, som hjælper med at opspore og begrænse smitte, og dem, som behandler de syge, og som igen må løbe ekstra stærkt for at overkomme det hele.
Selvom det er besværligt, at vi nu igen må leve med restriktioner i vores dagligdag, så tror jeg dog, at der er bred forståelse for, at det er nødvendigt. Vi står overfor en fælles udfordring, og vi må alle tage ansvar for, at vores samfund kommer trygt gennem pandemien.
Der er nogle, som vi skylder en særlig tak, nogle, som vi måske ikke lægger så meget mærke til i det daglige: Det er de forskere, som bruger dage og år på at grave sig dybt ned i et stof, som de fleste af os ikke har så meget indblik i.
Det er i høj grad dem, som har bidraget til at bremse smitten, og som i løbet af uhørt kort tid har udviklet vacciner mod corona.
Kundskab og indsigt har hjulpet os under coronaen, og har vist os, at ny viden fører fremskridt med sig. Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt.
Det samme gælder for klimaspørgsmålet. Når olie og kul forurener vores klode, så må vi udvikle bedre kilder til energi. Store vindmølleparker rejser sig på havet, og vender naturens mægtige kræfter til gavn for os alle.
Mere er på vej, for eksempel ”grønne” brændstoffer til fly og skibe og ambitiøse forslag om at indfange CO2 og lagre det i undergrunden. Videnskab og teknik kan hjælpe os til at nå målene for klimaneutralitet og bæredygtighed.
Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til – i tide!
Da jeg var barn, lærte vi, at vi var omkring fire millioner indbyggere i Danmark. Nu er vi tæt på seks millioner.
Som land og som folk skal vi finde en fælles retning, men ikke for at gå i takt. Det har aldrig ligget for os her til lands. Én spurter afsted over stok og sten, en anden foretrækker at slentre gennem landskabet; men der er nogle, for hvem vejen slet ikke er jævn.
Det gælder i høj grad for dem, der må slås med et handicap.
Hos nogle er det nemt at se, som hvis man sidder i kørestol. Hos andre er lidelsen usynlig. Det kan være en psykisk sygdom, kroniske smerter eller noget helt tredje.
Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.
Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til!
Vi skal give os tid, ikke blot for at hjælpe, men også for at lære af hinanden. Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.
Vi skal møde vore medmennesker med åbenhed. Andres livshistorie kan gøre os klogere. At spejle sit liv i de andres kan være tankevækkende og inspirerende. Man lærer sig selv at kende i mødet med andre.
Når man er ung, stræber man efter anerkendelse; man vil så gerne have opmærksomhed, blive set – helst være enestående – ligesom de andre!
Men at være menneske er i høj grad at stå ved sig selv, at lære sig selv at kende. Det er der udvikling i – nok til et helt liv!
Her i den mørke vinter kan vi se tilbage på en sommer, som jeg tror, vil blive husket længe.
Herrelandsholdet i fodbold bød på oplevelser, som samlede hele Danmark. Der var røde og hvide farver og flag overalt, og der blev jublet i gaderne. Også i Tokyo blev der leveret præstationer, som vi alle kan være stolte af – både under De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege.
Det nye år byder også på sport i særklasse.
Til sommer vil verdens største cykelløb Tour de France lægge flere etaper i Danmark. Starten bliver i København, og turen vil gå fra Roskilde over Storebæltsbroen og slutte i Sønderborg. Det bliver en stor begivenhed, hvor vi samtidig kan vise, hvor dejligt der er i Danmark.
Den forgangne sommer har givet mig mange uforglemmelige oplevelser.
Sammen med Kronprinsen og Prins Christian blev det i juni med et års forsinkelse muligt at fejre og mindes Genforeningen i 1920. Det var en stor oplevelse for os alle tre, og jeg takker sønderjyderne for en dejlig dag. Det viste med al tydelighed den helt særlige ånd, som hersker i grænselandet.
I aften sender jeg min nytårshilsen til sønderjyderne, til de danske i Sydslesvig og til det tyske mindretal i Danmark.
Det var med stor glæde, at jeg besøgte Færøerne i sommer. Et gensyn, som jeg havde set meget frem til.
Det er altid en fornøjelse at komme rundt på de smukke øer, blive mødt med hjertelig gæstfrihed og mærke færingernes engagement og drivkraft. Det færøske samfund er inde i en imponerende udvikling. Jeg vil mindes mit besøg med stor taknemlighed.
Jeg sender mine nytårsønsker til alle på Færøerne med et varmt: Tak for i sommer!
Med glad forventning havde jeg set frem til sommerens besøg i Grønland; men også her kom coronaen i vejen. Det stort anlagte besøg kunne først lade sig gøre i efteråret og stærkt beskåret. Til gengæld blev de få dage i oktober en dejlig oplevelse, som jeg af hjertet takker for. Overalt blev jeg mødt med en hjertevarme og velvilje, som rørte mig dybt.
Jeg vil gerne takke for de minderige dage og sender mine varmeste nytårsønsker til alle i Grønland.
Danmarks udsendte løser hver dag store og vigtige opgaver rundt om i verden.
I det gamle år har særligt situationen i Afghanistan fyldt meget. Vi har alle set de rystende billeder fra Kabuls lufthavn af desperate mennesker på flugt.
I de hektiske dage lykkedes det at evakuere flere hundrede under meget vanskelige forhold udført af vore udsendte sammen med de danske myndigheder. Det var en imponerende bedrift.
Min varmeste nytårshilsen går i aften til Danmarks udsendte.
Det gælder alle, som netop nu er langt hjemmefra – til lands og til vands – og i lige så høj grad de tusindvis af danskere, som i årenes løb har været udsendt til Afghanistan og til andre brændpunkter, hvor Danmark har påtaget sig internationale opgaver.
Dem og deres pårørende skal vi huske på. Dem skylder vi en varm tak for deres indsats for Danmark.
Danmark og danskerne er til stede overalt i verden. Jeg tænker på de mange, som er rejst ud for kortere eller længere tid, eller som har Danmark som deres baggrund og deres rod. Til dem vil jeg i aften rette min tak for deres trofasthed overfor deres gamle fædreland og af hjertet ønske dem et godt nyt år.
Til Forsvaret, Beredskabet og Politiet sender jeg min tak for deres indsats i det forløbne år og for deres årvågenhed også i aften. Et godt nyt år ønsker jeg dem alle.
I det forløbne år har min familie og jeg overalt mødt stor opmærksomhed og venlighed. Det rører os alle, og gør, at vi kan glæde os over vore opgaver og vor dagligdag.
Det var en glæde, at Kronprinsen var med under statsbesøget i Tyskland. Hans bidrag er af stor betydning, ikke mindst for erhvervslivet - og han gør det godt!
Kronprinsessen har også mange opgaver, og i det nye år skal vi fejre hendes 50-års fødselsdag, det ser jeg meget frem til.
Prins Joachim og Prinsesse Marie er nu faldet godt til i Paris. Dér gør de tjeneste for Danmark, og det gør mig stolt at se, hvor engageret de begge arbejder for at fremme Danmarks interesser.
Meget snart i det nye år kan vi fejre mit 50-års regeringsjubilæum. Det kommer ikke til at foregå, som vi havde forestillet os. Dertil har coronaen været for sejlivet en modstander. Men den får ikke lov til at bestemme – fejringen kommer, når tiden er inde – senere på året.
Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt.
Meget har ændret sig i den tid; men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land.
Måtte vi alle få et godt nyt år!
GUD BEVARE DANMARK
Kilde: kongehuset.dk.
/ritzau/