Hillary Clinton var ved at besvime på grund af dehydrering.
Sådan lyder forklaringen fra Clintons læge om de dramatiske minutter, da den demokratiske præsidentkandidat søndag var ved at dratte om. Det skete i forbindelse med en mindehøjtidelighed for ofrene efter angrebene i New York 11. september 2001.
Læge Lisa Bardack siger, at Clinton "er i god bedring".
Clinton var heller ikke helt frisk, da hun mødte op til ceremonien på Manhattan. Hun blev fredag diagnosticeret med lungebetændelse, oplyser en ansat i hendes politiske kampagne.
Bardack kom søndag til Hillary Clintons hjem i Chappaqua i staten New York for at undersøge hende efter episoden tidligere på dagen.
En videooptagelse fra Manhattan viser, at præsidentkandidaten vakler på benene, og hun må hjælpes ind i sin bil. Flere vagter i jakkesæt stiller sig op omkring hende, så man ikke kan se for meget af den dramatiske hændelse.
- Clinton har oplevet flere hosteanfald på grund af allergi. Fredag under en lægelig opfølgning på disse hosteanfald blev hun diagnosticeret med lungebetændelse, siger Bardack i en udtalelse fra kampagnen.
Præsidentkandidaten har nu fået antibiotika. Lægen anbefaler hende at slappe af og ændre sine planer.
Episoden har sat fornyet fokus på 68-årige Hillary Clintons helbred her to måneder før præsidentvalget.
Især hendes rival, republikaneren Donald Trump, har gentagne gange hævdet, at Clinton ikke har styrken til at fungere som præsident.
I december 2012 fik Hillary Clinton en hjernerystelse, og kort efter blev hun diagnosticeret med en blodprop.
Donald Trump har ligeledes været under pres for at offentliggøre oplysninger om sit helbred og sin sygdomshistorie.
Det er dog ikke sket.
I stedet skrev Trumps læge i et offentligt brev i december, at Trumps blodtryk og testresultater fra laboratoriet "var usædvanligt flotte", og at han ville blive "den sundeste person nogensinde valgt til præsidentembedet".
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.