Ritzau
Opdateret kl. 12:55
Fyns Politi leder efter en yngre mand, der mistænkes for at have forsøgt at voldtage en 26-årig kvinde på Nyborgvej i Svendborg natten til søndag. Politiet søger også vidner til voldtægtsforsøget.
Kvinden var på vej hjem fra en bytur i Svendborgs centrum, da hun klokken 2.40 blev antastet af en mand ud for Rottefældeskoven og Kobberbækstien, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Manden pressede kvinden ind i et buskads og tvang hende ned på jorden.
Kvinden skreg og råbte om hjælp og gjorde aktiv modstand. Det fik gerningsmanden til at opgive sit forehavende og løbe fra stedet.
Manden beskrives som 25-30 år. Han er mellem 180 og 190 centimeter høj og almindelig til spinkel af bygning.
Kvinden har forklaret, at han talte dansk, og at han var lys i huden og havde lyst hår. Håret var halvlangt og uglet, og manden var måske lidt forhutlet af udseende, oplyser politiet.
Han havde lyse cowboybukser på, en lys konditrøje med store blå og hvide felter og lyse kondisko.
Efter voldtægtsforsøget kom et vidne kvinden til hjælp, men Fyns Politi vil gerne i kontakt med andre vidner, der kan have oplysninger om sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.