Kronprins Christian er vendt retur fra sin rejse til Afrika og er nu sammen med resten af kongefamilien på Marselisborg Slot i Aarhus.
Det viser et billede, som kongehuset har lagt op på Instagram.
- Fra Marselisborg Slot, hvor den kongelige familie nu er samlet, ønskes der en fredfyldt og glædelig jul, lyder det i opslaget.
Det har været kendt siden november, at Frederik og Mary sammen med deres fire børn skulle holde jul med dronning Margrethe på slottet, der med enkelte undtagelser har været ramme for julefejringen siden kong Frederiks barndom.
Samtidig er det også tidligere blevet meldt ud, at prins Joachim og prinsesse Marie ikke ville medvirke i den danske julefest, men i stedet holde jul i udlandet.