Punge, mobiltelefoner, tasker og overtøj. På landets hittegodskontorer afleveres der dagligt et utal mistede og tabte genstande. De fleste er helt almindelige genstande, som vi alle bruger i dagligdagen, men indimellem indleveres der ting, der får de ansatte på hittegodskontorerne til at spærre øjnene op.
Og det gjorde de på politigården i Horsens, hvor en mand i morges kom forbi med en krokodille på en halv meter.
Manden havde fundet krokodillen i en papkasse på sin trailer.
»Krokodillen er omkring en halv meter
lang, og den er heldigvis rolig. Men da vi ikke er krokodille-eksperter,
har vi ringet til folk fra terrariet i Vissenberg, der henter den«,
siger vicekriminalkommissær Klaus Arboe til P4 Trekanten.
Klaus Arboe kan ikke mindes, at politiet tidligere har fået en krokodille indleveret som hittegods.