Få timer før det kroatiske parlament udstedte en arrestordre på Ivo Sanader, nåede den tidligere premierminister at flygte til Slovenien.
Sanader, der var Kroatiens førstemand fra 2003 til 2009, er sigtet for omfattende korruption i sin tid som premierminister.
Nu har de kroatiske myndigheder udstedt en international arrestordre gennem Interpol for at få Sanader stillet for en dommer.
Internationale observatører spekulerer i, om den korruptionssigtede politiker fik et tip, så han kunne nå ud af landet.
Kroatiens nuværende premierminister, Ivo Josipovic, kalder sagen "et stort nederlag for systemet".
Han og resten af det kroatiske samfund kæmper i disse år for at få EU's blå stempel og blive medlem af unionen. Denne korruptionssag gavner næppe det mål.
Sanaders advokat meddelte set torsdag aften, at hans klient blot er på en forretningsrejse, og at han vil være tilbage i Kroatien i løbet af få dage. I så fald vil han omgående blive arresteret.
Kilde: BBC