Mærsk-arvingen Charlotte Mærsk Mc-Kinney er i gang med en omfattende ombygning af Taarbæk Kro.
LÆS OGSÅ: Historisk kro konkurs
Og det er ikke småpenge, projektet løber op i.
Ifølge Berlingske har milliardærarvingen indtil videre brugt 177 millioner kroner på at renovere den historiske kro.
Og der er endnu ikke sat en åbningsdato for hovedattraktionen, som er en restaurant ud til vandet.
Berlingske har dykket ned i det seneste regnskab, som viser, at den tilhørende café er i gang, men årsresultatet viser et underskud på 80 millioner kroner. I 2023 tabte stedet 67 millioner kroner.
Charlotte Mærsk Mc-Kinney købte den mere end 300 år gamle Taarbæk Kro i 2020.