Langt de fleste profesionelle soldater med psykiske skader fra krigen i Afghanistan er for ødelagte til at kunne blive kampsoldater igen, skriver Politiken søndag.
Det viser de første erfaringer med et særligt kamppausekompagni, der for et år siden blev oprettet med det formål at få de fleste tilbage i operativ tjeneste.
- Faktum er, at folks psykiske diagnoser og tilstand gør det meget svært, så det er kun få, vi kan sende tilbage som operative soldater. Så tyngden i vores arbejde handler nu om at støtte soldaterne til enten at få en civil uddannelse eller blive overført til anden tjeneste i forsvaret, siger Lasse Galsgaard-Olsen til Politiken. Han er chef for Kamppausekompagniet ved Gardehusarregimentet i Slagelse.
Kompagniet er unikt i det danske forsvar. I andre regimenter er psykisk skadede soldater stadig placeret i de almindelige kompagnier - også selv om de er begyndt i behandling. Men Gardehusarregimentet oprettede kompagniet, fordi regimentet havde mange hårdt ramte soldater, der har været i Afghanistan.
I øjeblikket er der 67 soldater i kompagniet, og Lasse Galsgaard-Olsen fortæller til Politiken, at omkring 80 procent af kompagniets folk ventes at blive sluset ud til civil uddannelse eller arbejde. Cirka 10 procent kan blive omskolet til andet arbejde i forsvaret - i administrationen eller på militærets værksteder. Kun de sidste 10 procent, regner han med, vil kunne vende tilbage til operativ tjeneste som soldater.
En af soldaterne i kompagniet er 25-årige Nicklas Funch, der spiste tre forskellige former for medicin for at dæmpe sin angst og sine frustrationer efter en udsendelse på seks måneder som soldat til Afghanistan. Men efter han kom til kompagniet, har han fået det så godt, at han er stoppet med medicinen, og han har fået nyt mod på livet. Men ikke som soldat.
- Jeg kommer aldrig ud i den skarpe ende igen på en udsendelse som soldat, siger Nicklas Funch til Politiken. Han er i stedet netop begyndt på en uddannelse til pædagog.
Hærens Operative Kommando har ikke på landsplan et overblik over, hvor mange psykisk skadede soldater der ender med at forlade forsvaret. Men presseofficer Peder Enggård fra Hærens Operative Kommando skønner over for Politiken, at Kamppausekompagniet udgør knap halvdelen af det samlede antal soldater, som i øjeblikket er sendt på kamppause på landets kaserner.
I de kommende år ventes antallet af soldater med psykiske problemer at blive større, fordi symptomerne ofte viser sig lang tid efter udsendelsen til Afghanistan. Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, mener, at det er godt, at Kamppausekompagniet kommer med de nye tal.
- Vi har hele tiden været opmærksomme på, at der er en gruppe soldater, som skal hjælpes til at være finde sig til rette med at være andet end operative soldater. Enten ved at blive omplaceret i forsvaret eller ved at blive omskolet og uddannet til et civilt job, når man er så skadet, at det ikke giver mening at være professionel soldat. For os har det altid handlet om, hvordan vi sikrer, at den enkelte får et værdigt liv. Også uden for forsvaret, siger Flemming Vinther til Politiken.