En kran har påkørt et skilt på Holbækmotorvejen, og det kan skabe problemer for morgentrafikken.
Det skriver blandt andet Ekstra Bladet.
Ingen er kommet til skade i uheldet, men både politi og brandvæsen er blevet tilkaldt.
Uheldet skete i retning mod København mellem Vallensbæk N og Brøndbyvester, og kun ét spor er farbart mandag morgen.
Københavns Vestegns Politi kan endnu ikke sige, hvor længe motorvejstrækningen vil være delvist afspærret.