En stribe topfolk i det konservative bagland vil af med Bendt Bendtsen inden næste folketingsvalg.
Det skriver Berlingske.dk.
Godt nok er det lykkedes den tidligere politimand at skabe ro i partiet, som i en årrække var plaget af interne magtkampe, men De Konservatives beskedne fremgang ved det netop overståede folketingsvalg imponerer ikke baglandet. Derfor skal Bendtsen væk inden næste valg.
- Det vil både
være i Bendt Bendtsens og partiets interesse. Akkurat som borgmestre
ikke skal sidde altid, så skal partiformænd heller ikke, siger Silkeborgs konservative borgmester Jens Erik Jørgensen til Berlinsgke.dk.
Borgmester
i Høje Taastrup Michael Ziegler (K) er enig i, at der skal luftes ud i partitoppen inden næste valg.
- Vi kan lære noget af Venstre
i forhold til at få gjort arvefølgen klar, så vi får en god og smidig
proces, den dag Bendt selv vælger at træde tilbage. Sådan noget bør
være gjort klart og være bredt accepteret i partiet i god tid, inden
der sker et lederskifte, siger Michael Ziegler, der også sidder i
partiets hovedbestyrelse.
Bendtsen afviser
Opfordringerne vil dog ikke blive fulgt, hvis det står til Bendt Bendtsen. Han har ikke tænkt sig at træde tilbage som formand.
- Det kan de godt glemme, siger Bendt Bendtsen til Berlingske.dk
- Jeg
har fået fuld opbakning på vores landsråd, jeg har kæmpet og fået en
valgsejr for tredje gang i træk, så de kan da have deres meninger, men
for mig drejer det sig om at få partiet videre, siger Bendtsen.