Opdateret kl. 22:24
Kong Frederiks nye bog er blevet revet af hylderne på første udgivelsesdag, og begejstringen og læselysten fra danskerne er ikke til at tage fejl af. Bogen i det kongeblå omslag har vakt stor interesse.
Men hos anmelderne er begejstringen delt.
I den ene lejr bliver "Kongeord - Kong Frederik X fortæller til Jens Andersen" fremsat som en ærlig og velfortalt bog, hvor den i den anden lejr bliver beskrevet som et nøje tilrettelagt stykke magtretorik, hvor hvert ord er vejet nøje af.
Politikens anmelder kvitterer med fire ud af seks hjerter. De fraværende to stjerner, må man næsten lade sig forstå, mangler, da det er "et nøje tilrettelagt og forberedt stykke magtretorik, der skal give den nyudnævnte konge en makronbund at stå på".
Dog beskriver anmelderen kong Frederik i bogen som værende "menneske, som synes at have hjertet på det rette sted".
Hos Berlingske strækker det sig ikke til mere end tre ud af seks stjerner. Her kalder anmelder og kongehuskommentator på avisen Jakob Steen Olsen det en "mundtlig, stilistisk temmelig slingrende monolog, der fremstår som en udvidelse af den korte tiltrædelsestale" fra balkonen ved tronskiftet.
Køb den her
/ritzau/