Kommunerne opgiver at få tusindvis i arbejde

Kontanthjælpsmodtagere, der skulle gøres klar til arbejdsmarkedet, glider i stedet længere væk. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Flest ledige rykker længere væk fra job trods indsats.
Flest ledige rykker længere væk fra job trods indsats. (Colourbox)

Kommunerne opgiver hvert år at hjælpe tusindvis af kontanthjælpsmodtagere i arbejde. I stedet bliver de parkeret på samfundets bund.

I årets første otte måneder blev 16.585 kontanthjælpsmodtagere flyttet fra den såkaldte Matchgruppe 2 til Matchgruppe 3, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Matchgruppe 3 er for de ledige på kontant- og starthjælp, der er så langt fra arbejdsmarkedet, at aktivering og jobtilbud ikke nytter noget. De har nemlig andre problemer som for eksempel sygdom, sociale forhold eller misbrug, der skal løses før, de har nogen chancer for at passe et arbejde.

Halvt så mange i 2009

I samme periode blev blot 3.327 flyttet fra gruppe 2 til gruppe 1. Personerne i Matchgruppe 1 er mennesker, der uden problemer kan komme ind på arbejdsmarkedet.

For to år siden var tallene mere positiv. I samme periode i 2009 flyttede kommunerne halvt så mange fra gruppe 2 til 3, mens 2.700 blev flyttet op ad i Match-systemet.

”Der er næsten ikke andet at pege på end finanskrisen. Jo længere man går ledig, jo længere fjerner man sig fra arbejdsmarkedet,” siger Thomas Bredgaard, der er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning i Aalborg.

Opdager problemer

Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener konsulent Brian Sigggard, at det er naturligt, at flere rykker den forkerte vej i matchgrupperne.

”Det er den vej man oftest går. Typisk fordi sagsbehandlerne tager udgangspunkt i, at de ledige er jobklare og senere finder ud af, at der er andre problemer end ledighed. Samtidig ved vi jo alle sammen, at jo længere man er ledig, jo sværere bliver det at finde arbejde,” siger han.

Udover krisen peger Thomas Bredgaard på, at jobcentrenes sagsbehandling også har en betydning for udviklingen.

Matcher mere nedad

”Der er ikke så meget træk i skorstenen, så når man ommatcher i jobcentrene så bliver det oftere nedad. Førhen da der manglede på arbejdskraft, matchede man mere opad,” siger Thomas Bredgaard. 

Hos KL er Brian Siggard ikke enig i, at sagsbehandlerne vurderer de ledige efter, hvor meget gang der er i økonomien.

”Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at det kan påvirke jobcentermedarbejderne. Til gengæld vil personer oftere blive matchet ned efter længere tids ledighed, og når der er krise kommer der desværre flere langtidsledige,” siger han.

Krisen i baghovedet

Men burde det ikke være rimeligt objektivt, hvem der står til rådighed for arbejdsmarkedet?

”Det bliver det aldrig. Når man skal ind og vurdere, så bliver det et subjektivt skøn. Mit bud er, at krisen ligger i baghovedet hos sagsbehandlerne,” siger Thomas Bredgaard.

På dette punkt er Brian Siggaard enig.

”Matchgrupperne er et adminstrativt værktøj. Det er ikke særligt objektivt. Det der er vigtigt er, at alle får den type indsats, der kan hjælpe dem. Mange ledige kontanthjælpsmodtagere har brug for en social indsats,” siger han.

I august måned 2011 var der 109.000 danskere på kontant- og starthjælp.

Matchgrupperne

Matchgruppe 1: Jobklar
Kan tage et ordinært arbejde inden for tre måneder. Arbejdet forventes at have et omfang, så borgeren er ude af offentlig forsørgelse

Matchgruppe 2: Indsatsklar
Borgeren kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, men kan ikke arbejde i et omfang, der bringer vedkommende ud af offentlig forsørgelse inden for tre måneder

Matchgruppe 3: Midlertidigt passive
Personen kan hverken arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskrivelserne her dækker kontant- og startshjælpsmodtagere.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.