”Hej chef, jeg er blevet gravid. Kan jeg få forlænget min uddannelsesaftale?”
Et stort antal kommunalt ansatte elever får et blankt nej fra deres arbejdsgiver på det spørgsmål. Det betyder, at mange gravide må gå fra elevløn til barselsdagpenge, hvilket medfører et tab på ca. 2.500 kroner om måneden.
Og det er diskrimination af de gravide, mener FOA, der lige nu har omkring 30 sager, hvor en kvindelig elev har fået nej fra kommunen og derfor har trukket sin fagforening ind i sagen.
”Man stiller eleverne i en enorm usikkerhed. De føler sig sat ud på et sidespor," siger forbundssekretær Nanna Højlund.
Kommuner ikke forpligtet til at forlænge
Kommunernes Landsforening har siden 2010 gjort kommunerne opmærksomme på, at de ikke er forpligtede til at forlænge en udløbet elevaftale, hvis kvinden er på barsel.
Det har siden ført til en strammere praksis af reglerne.
12 kommuner har i en undersøgelse meldt ud, at de har sager, hvor de lader elevaftaler løbe ud. Yderligere syv kommuner svarer, at de vil lade elevaftaler udløbe - her har der dog endnu ikke været konkrete sager.
Uklar lovgivning
Tvisten mellem KL og fagforeningerne udspringer af en formulering i erhvervsuddannelsesloven.
Her står, at en elevs uddannelse kan – og altså ikke skal - forlænges i tilfælde af graviditet. Tidligere var det gældende praksis dog, at elevaftalerne blev forlænget med løn i tilfælde af barsel - men det har mange kommuner altså ændret på efter anvisning fra KL.
I sidste ende handler det om at spare penge for kommunerne, mener HK Kommunal.
"KL vil gerne være en arbejdsgiverorganisation, og de tænker blindt på besparelser. Men der er ikke mange penge at spare. Derudover er det ufatteligt og et mærkeligt signal at sende, når KL slår ned på gravide elever," siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal.
Ballerup Kommune har tidligere kigget på tallene, da de besluttede ikke at følge vejledningen fra KL. Og hvis alle kommunens elever blev gravide, ville det koste omkring 100.000 kroner årligt. Et tal, som Mads Samsing kalder for 'håndører'.
Politisk beslutning
Hos KL gør man opmærksom på, at kommunerne selv må bestemme, om de vil bruge penge på at forlænge elevernes aftaler. Samtidig har eleverne ikke retskrav på at få deres aftaler forlænget.
”FOA mener, at kommunerne er forpligtet til at forlænge elevens ansættelse, så de får løn under barsel i den periode, hvor der ikke er elevkontrakt. Men det er op til den enkelte kommune, for eleven har ikke retskrav på forlængelse”, siger Karsten Thystrup, der er kontorchef for afdelingen for Jura og EU.
Nogle kommuner har dog valgt at påtage sig den ekstra lønudgift.
Brøndby skifter standpunkt
Det gælder for eksempel Brøndby, hvor borgmester Ib Terp (S) for nylig meldte ud, at kvindelige elever igen skulle have deres uddannelsesaftaler forlænget og løn under barsel.
”Vi synes ikke, at kvindelige elever skal være ringere stillet, bare fordi det er dem, der føder børnene. Hvis de havde været ansat i kommunen, havde de haft barselsorlov med løn, og det synes jeg også bør gælde eleverne,” siger Ib Terp.
Også andre kommuner har taget en politisk beslutning som i Brøndby. Ballerup og Københavns Kommune ændrede praksis i henholdsvis juni og december sidste år.