Selvom fredag aftens deltagere i årets "Vild med dans" kunne lade nerverne ligge i garderoben til en festlig omgang fejring af 20 års jubilæet, så var der alligevel noget på spil.
Alle par var fredet for exit fra konkurrencen. Men der blev givet point og de point følger med over til næste fredag, og kan således blive afgørende for, hvem der må sige farvel til seerne i fredag aftens bedste sendetid om en uge.
Dog blev et par fredet på næste fredag. Og det blev Kasper Fisker og Karina Frimodt, som i den kommende uge tage det afslappet træningslokalet.
Det blev seerne som fredede Kasper Fisker og Karina Frimodt. Efter dommernes stemmer stod det klart, at Mette Sommer og Morten Kjeldgaard, med 41 point stod til en fredning.
Men publikum ville det altså anderledes og fik kåret Kasper Fisker og Karina Frimodt som vindere af jubilæumsshowet, og kan dermed først stemmes ud tidligst i semifinalen den 18. november.